For en gangs skyld vælger de konservative ikke en premierminister. Men så kom hende her på banen

Hun voksede op i Nigeria. Men det er i Storbritannien, at hun skaber bølger i sin kamp mod immigration og woke ideer. Nu vil hun belære briterne om, hvad det vil sige at være en rigtig konservativ. 

Den tidligere handels- og ligestillingsminister Kemi Badenoch er kandidat til at blive ny leder af det britiske konservative parti. Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

En af de mest populære britiske konservative er nu Kemi Badenoch. 

Da den 44-årige politiker med nigerianske forældre voksede op i Lagos i Nigeria, var der ikke nogen, der kunne forudsige, at netop hun ville komme til at belære briter om, hvad det vil sige at være en rigtig konservativ.