For anden gang denne uger smider Trump sin efterretningschef under bussen: »Hun tager fejl«

En video delt i dagene op til Israels angreb på Iran vakte angiveligt Donald Trumps vrede mod sin efterretningschef. Denne uge er konflikten brudt ud i lys lue.

Donald Trump valgte hende som chef for de amerikanske efterretningstjenester for hendes »frygtløse ånd« snarere end hendes erfaring.

Selvom historier om, at Tulsi Gabbard har haft svært ved at finde sig til rette i jobbet og mest af alt går op i at pleje sit image, har floreret i amerikanske medier, har meldingerne fra Det Hvide Hus udadtil været, at præsidenten er godt tilfreds med hende.