Folkets »stærke følelser« får præsident Duda til at indlede politisk faderopgør

Præsident Duda vender tommelfingeren nedad til den polske regerings omstridte justitsreformer. Med sit veto har Duda kørt sig i stilling til at overtage magten efter Polens stærke mand, Jaroslav Kaczynski

Polens præsident Andrzej Duda har trodset sin egen partiformard ved at  nedskyde den polske regerings omstridte justitsreformer Fold sammen
Læs mere
Foto: Pawel Supernak

BERLIN:  Efter otte dages masseprotester i Polens største byer meddelte præsident Andrzej Duda mandag, at han ikke agter at skrive under på den polske regerings stærkt omstridte justitsreform.

»Polens retssystem har stadig brug for en grundig reform, men først og fremmest skal det garantere en følelse af sikkerhed«, sagde Duda ifølge Financial Times mandag formiddag i en tv-transmitteret erklæring.

Noget tyder på, at det i mindre grad var fra formaninger fra EU og det internationale samfund, der fik præsidenten til at lægge afstand til sin egen regerings justitsreform. Mandag begrundede Duda sit veto med henvisning til de folkelige protester, der ifølge præsidenten truede med at splitte Polen.

»Forandringer af retssystemet bør ikke åbne en kløft mellem samfundet og staten. Det var nødvendigt, at jeg drog en hastig beslutning, da de foreslåede ændringer har vakt stærke følelser.«

Kendere af polsk politik vurderer ligeledes, at det er Justitsreformernes upopularitet i store dele af den polske befolkning, der fik den 44-årige præsident til at nedlægge veto. En meningsmåling foretaget af tv-stationen TVN24 viser stor opbakning til præsidentens veto. Kun 29 pct. af de polske vælgere var imod et veto.

Men det var også manglende indflydelse på reformplanerne, der har fået præsidenten til at markere sig over for regeringstoppen i Lov og Retfærdighed.

»Duda er sur over, at han ikke blev konsulteret om reformerne af højesteret«, skriver EU-forskeren og Polen-kenderen Agata Gostynska på twitter.

Politisk faderopgør

Uanset om Dudas veto mod justitsreformen skyldes hensynet til EU, manglende indflydelse eller polske demonstranters protester, kan præsidenten beslutning  blive begyndelsen på en spirende magtkamp i toppen af det nationalkonservative parti.

Med sit veto mod to ud af tre af de centrale elementer i den omstridte justitsreform, der allerede er blevet godkendt i parlamentet og senatet, træder Andrzej Duda nemlig på opsigtsvækkende vis i karakter ved at trodse sin egen partiformand, Jaroslav Kaczynski.

Især reformerne af højesteret og det nationale justitsråd, hvor landets dommere udpeges, har vakt stærk utilfredshed i ind- og udland. Kritikere beskylder Kaczynski og Lov og Retfærdighed for at forsøge på at tiltuske sig uindskrænket politisk kontrol med de polske domstole, fordi reformerne ifølge kritikerne underminerer magtens tredeling.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Selvom han gentagne gange har understreget sin uafhængighed af regeringen, er Andrzej Duda hidtil blevet regnet for at være Lov og Retfærdigheds mand i præsidentpalæet. Han har tidligere støttet regeringens reformer af retssystemet. Da den polske forfatningsdomstol sidste år protesterede mod reformer af højesteret, valgte Duda i strid med vanlig retspraksis ganske enkelt at ignorere dommernes indvendinger.

At Duda nu vælger at trodse regeringen i Warszawa kan derfor virke overraskende. Under sin valgkamp slog Duda i overensstemmelse med Lov og Retfærdigheds paroler til lyd øget national selvstændighed. Polen »er nødt til at finde sin egen vej i udenrigspolitikken i stedet for at svømme i takt med EU’s mainstream«, sagde han i 2015.

Mulig arvtager

Andrzej Dudas politiske karriere tog for alvor fart, da han blev udnævnt til statssekretær under Kacszynski-brødrenes i perioden 2005-2007. Han blev håndplukket af Lech Kaczynski, der mistede livet ved en flyulykke i Smolensk i 2010.

Selvom Dudas forhold til Lech Kaczynski var markant tættere end forholdet til tvillingebroderen Jaroslav, blev Duda på grund af sin loyalitet over for Lov og Retfærdighed opstillet som præsidentkandidat i begyndelsen af 2015.

På få måneder lykkedes det Duda at stable en effektiv kampagne på benene, der kulminerede med en sejr over den liberale modkandidat Bronoslav Komorovski fra Borgerlig Platform.

Selvom Duda på det tidspunkt lagde sig i forlængelse af Kaczynski-tvillingernes skepsis over for Tyskland og EU, blev han af kendere af polsk politik set som en figur, der kunne danne bro mellem den polske regering og Berlin og Bruxelles.

Det er denne bro, som Duda nu har bygget med sit veto. Noget tyder endda på, at Duda kan benytte sit veto som afsæt til at bringe sig i stilling som arvtager og udfordrer til Jaroslav Kaczynski.

»Hvis Dudas embedsperiode om fem eller ti år slutter som en succes, kan det bane vejen for ham i kampen om at blive Kaczynskis efterfølger«, skrev avisen Die Zeit i 2015.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland