»Folket« gør oprør over det amerikanske valgsystem

Spørgsmålet om det amerikanske valgsystem dominerede også primærvalget natten til onsdag i Kentucky og Oregon, hvor den demokratiske spidskandidat, Hillary Clinton, vandt Kentucky med en snæver margin, mens Bernie Sanders vandt Oregon stort. Men Sanders kan ikke bruge sine sejre til ret meget.

Demokraten Bernie Sanders kan, trods sin popularitet og sin store sejr ved primærvalget i Oregon natten til onsdag ikke bruge sejren til ret meget. Demokraternes måde at vælge delegerede til konventet tilgodeser nemlig – som hos Republikanerne – partiets kandidat – og det er ikke Sanders men Clinton. Fold sammen
Læs mere

Først var det de »nye« republikanske vælgere, der anført af partiets spidskandidat, Donald Trump, protesterede over Det Republikanske Partis valgsystem. Nu er det Demokraternes tur til at opleve kaos og splittelse i partiet.

Den demokratiske kandidat Bernie Sanders har længe tordnet imod partiets måde at vælge delegerede til konventet på. Metoderne har rejst en bølge af raseri blandt hans tilhængere – en vrede, der i weekenden kulminerede på et delegeretmøde i Nevada og resulterede i slagsmål mellem Sanders- og Clinton-tilhængere. Samtidig sendte Sanders-tilhængerne en kaskade af trusler mod partiets ledelse for at være indspist og korrupt.

Spørgsmålet om valgsystemet dominerede også primærvalget natten til onsdag i to mindre stater, Kentucky og Oregon, hvor den demokratiske spidskandidat, Hillary Clinton, vandt Kentucky med en snæver margin, mens Bernie Sanders vandt Oregon med godt 54 procent af stemmerne mod Clintons 46 procent. Netop på grund af det demokratiske valgsystem kan Sanders ikke bruge sine sejre til ret meget.

Hos Demokraterne vinder man delegerede til partikonventet efter et proportionelt system. Og det er antallet af delegerede til dette konvent, der afgør, om man bliver partiets endelige præsidentkandidat. Systemet og de indbyggede problemer betyder, at Sanders trods sin store sejr i Oregon kun får syv »almindelige« delegerede mere end Clinton, mens hun til gengæld fik de såkaldte superdelegerede. Clinton hentede seks af dem i Oregon til trods for, at hun »tabte« valget, mens Sanders trods sin store sejr kun fik én. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Det har Sanders’ vælgere også spurgt om. Forklaringen er simpel. De superdelegerede, som Clinton stort set har sat sig på, vælges ikke af »folket«, men udpeges af partiets ledelse, som satser på Hillary Clinton. Ledelsen og især Demokraternes formand, Debbie Wasserman Schultz, kan rent ud sagt ikke fordrage Sanders. Derfor har den 74-årige Sanders skældt ud på valgsystemet og krævet det ændret. Og hans millioner af tilhængere er enige.

Det gamle partidemokrati i USA fungerer nemlig ikke, når folket vil bestemme. Det fungerer kun i situationer, hvor partier har magten, og den har såvel det republikanske som det demokratiske parti for længst mistet. Og Sanders’ vælgere er enige med Trumps, De føler sig ganske enkelt snydt.

Trump er dog stille og roligt ved at cementere sin sejr i og over Det Republikanske Parti, efter at også han har tordnet mod Republikanernes partisystem, som han mener har tilsidesat de republikanske vælgeres ønsker ved at indføre indviklede regler for fordeling af de delegerede i mange delstater.

Det har betydet, at Trump trods store sikre sejre ikke har fået de delegerede, han ud fra en almindelig optællingslogik burde have haft. Nogle delegerede er gået til taberne, fordi optællingssystemet tilgodeser nogle kredse mere end andre, og i de amter var de republikanske tabere stærkest.

Indviklet? Bestemt. Men også så tilpas »smart indrettet«, at de nye vælgere i de to partier mener, at mange af reglerne er opfundet for at holde »folket på afstand« – de mennesker, som ikke er en del af partiernes systemer.

Splittelsen hos Demokraterne giver for alvor Hillary Clinton problemer. Hun skal ikke udelukkende kæmpe imod Donald Trump, men også imod Sanders. Og det kan betyde, at hun vil få svært ved – når Sanders om få uger endeligt er slået – at skabe det samarbejde med Sanders’ tilhængere i partiet, der kan give hende den endelige sejr over Donald Trump.

Men Trump står stadig til at tabe til Clinton, når amerikanerne går til præsidentvalg 8. november. Men afstanden mellem de to kandidater snævres ind.

Hvis et demokratisk opgør for alvor bryder ud, så vil kampen om Det Hvide Hus blive tættere, end Clinton havde håbet på. Trump vil i den situation have bedre chancer for at vinde, fordi Sanders’ tilhængere ikke nødvendigvis stemmer på Clinton. Nogle af dem vil givetvis gå over til Trump, selv om det er et partiskifte af dimensioner.

Som en kommentator sagde natten til onsdag: »Trump kan tage det helt med ro. De republikanere, der hader ham, er nu begyndt at stille sig i kø foran Trump Tower i New York for at støtte ham. Og Demokraterne er begyndt at slås. Det kan blive Trumps store sejr.«