»Folk vil også have sex, når der er krig«

Med halvdelen af den syriske befolkning fordrevet fra hus og hjem føder titusindvis af kvinder deres børn som flygtninge. FNs Befolkningsfond bistår med hårdt tiltrængt fødselshjælp, men fonden mangler penge, fortæller Daniel Baker, FNs humanitære rådgiver i Syrien.

Borgerkrigen i Syrien har drevet op mod 500.000 gravide kvinder på flugt. Trods krigens rædsler bliver der stadig født mange børn - blandt andet fordi det er blevet sværere at opdrive prævention. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANWAR AMRO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Midt i al ulykken var Dania Kadra heldig. Da familiens hus i byen Daraa i det sydlige Syrien blev bombet, slap hun med livet i behold. Det samme gjorde hendes tre børn. Men Danias mand omkom, og hun endte sammen med børnene i en lejr for internt fordrevne i hovedstaden, Damaskus.

Og det var her, heldet endnu en gang smilede til den nu enlige og fordrevne mor: Dania var gravid med sit fjerde barn, som hun kunne føde uden de store komplikationer takket være en hårdt tiltrængt håndsrækning fra FNs Befolkningsfond (UNFPA).

Det er Daniel Baker, UNFPAs humanitære rådgiver i Syrien, der fortæller historien om den 40-årige Dania Kadra, som på befolkningsfondens regning kunne føde sin søn i trygge rammer på et lokalt hospital i den syriske hovedstad.

»UNFPA uddeler værdikuponer til kvinder, der er internt fordrevne og skal føde. Med disse værdikuponer kan de så opsøge et lokalt hospital eller en privat klinik og betale for at få hjælp til fødslen,« forklarer Daniel Baker.

Han understreger, at krigen i Syrien tvinger titusindvis af andre kvinder til at føde uden assistance og under uhygiejniske forhold og uden fødselshjælp i interimistiske lejre eller udbombede ruiner med begrænset adgang til el, rent vand eller opvarmning.

Over halvdelen af Syriens befolkning på omkring 22 millioner mennesker er på flugt. Heraf er langt de fleste – knap 11 millioner – internt fordrevne i deres eget land, og af disse er knap 500.000 gravide kvinder. Dem forsøger UNFPA sammen med udenlandske bistandsorganisationer og det lokale civilsamfund at hjælpe. Så mange som muligt og så godt, det nu kan lade sig gøre i en krigszone.

Her har værdikuponerne vist sig at være en stor succes, og det samme gælder uddelingen af små fødselspakker – såkaldte safe delivery kits – der indeholder et stykke plastic, et barberblad, sæbe, en tråd til navlestregen og plastichandsker.

»Dem uddeler vi i stort antal, så kvinderne om nødvendigt kan føde dér, hvor de nu engang befinder sig,« forklarer Daniel Baker fra FNs Befolkningsfond.

Men distributionen af disse pakker og anden form for nødhjælp fra UNFPA er både et besværligt og ofte farligt arbejde i det krigshærgede Syrien med uforudsigelige slagmarker og et utal af væbnede grupper.

»Det er dog heldigvis ikke vores erfaring, at de stridende parter har problemer med hjælp, som UNFPA yder de nødlidende kvinder. Hvem ønsker ikke en kvinde en sikker fødsel?« siger Daniel Baker, som omvendt ikke vil udelukke, at ekstremisterne i Islamisk Stat – der kontrollerer store dele af Syrien – af religiøse grunde fjerner de kondomer og anden form for prævention, der er i nogle af nødhjælpspakkerne.

»Samtidig har vi set, at ISIL (en af flere forkortelser for Islamisk Stat, red.) har fjernet UNFPAs logo på nødhjælpen og erstattet den med ISILs eget, inden den er blevet distribueret til de nødlidende. Det har vakt bekymring hos nogle donorlande, men for os i UNFPA er det i sidste ende vigtigst, at hjælpen når frem til dem, der har brug for den – uanset hvem de nødlidende så end måtte sympatisere med,« siger Daniel Baker.

Piger sælges til ægteskab

Men hvorfor vælger folk i en blodig krig, der nu snart har varet i fire år og uden afslutning i sigte, at få børn? Det er der ingen enkelt, men formentlig mange forskellige grunde til, svarer Daniel Baker:

»Folk vil også have sex, når der er krig. Desuden er det blevet svært at skaffe prævention – hvilket ikke var tilfældet i Syrien før konflikten – og endelig er kvinder ekstra sårbare som krigsflygtninge,« siger UNFPA-rådgiveren og peger på flygtningekvinders risiko for at blive voldtaget.Det betyder et større antal – om ikke ligefrem uønskede – så uplanlagte børn, og det betyder, at ikke mindst unge piger i et foruroligende højt antal bliver solgt.

»Før krigen var børneægteskaber ikke særligt udbredt i Syrien, men nu har det bredt sig, især blandt flygtningene og de internt fordrevne. Vi anslår, at 50 procent af pigerne bliver gift, inden de fylder 18 år,« fortæller Daniel Baker.

Han peger på et par af flere forklaringer på det høje antal:

»En af dem, og måske en af de vigtigste, er, at familierne ser det som en måde at beskytte pigen på. Og en måde at overleve på, eftersom der er en mave mindre at mætte. Men nok så vigtigt, så er der blandt mændene, blandt fædrene, frygt for, at de ikke kan beskytte deres piger på grund af krigen, høj arbejdsløshed og så videre.«

»Derfor mener de, at de gør pigerne en tjeneste ved at gifte dem bort til en mand, der kan tage sige af dem. Men det er nu ikke tilfældet, for pigerne – nogle af dem kun 13 år gamle – er slet ikke klar til at føde. De kan ende i prostitution, og de får ikke en uddannelse,« fortæller Daniel Baker.

Mangler halvdelen af pengene

UNFPA-repræsentanten er kommet til Danmark for at anmode regeringen om flere penge til befolkningsfondens indsats i Syrien og blandt de syriske flygtninge i nabolandene.

Og det bidrag er der hårdt brug for, understreger han.

»Sidste år bad vi donorlandene om 81 millioner dollar, men vi fik kun halvdelen. I år appellerer vi om 75 millioner dollar,« siger han.

Det lyder måske af mange penge, men til sammenligning lød FN-organisationernes samlede appel sidste år på fem milliarder dollar – cirka 33 milliarder kroner.

»Så UNFPAs indsats er langtfra den dyreste. Til gengæld er de problemer, vi forsøger at afhjælpe i lande i konflikt, ofte overset,« konstaterer Daniel Baker.