Hvis man forsøger at snyde fagforeningerne i West Virgnia, så finder man ud af, at det ikke kan betale sig. Og fagforeningerne i Fairmont i kulminestaten er fulde at forventninger om, at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, som det allerførste i embedet indfrier valgløfterne og skaber rammerne for at åbne kulminerne igen. Faktisk er forventningene så store, at de regner med at have de første i arbejde i minerne igen inden jul, selv om Trump først indsættes i embedet den 20. januar.

I Fairmont er fagforeningerne begyndt at udpege den delegation, der i løbet af kort tid tager til Washington D. C. for at mødes med formanden for den valgte præsident, Donald Trumps, overgangsteam. Det er New Jerseys guvernør, Chris Christie.

Trump får en række krav lagt på sit bord, fordi han har været meget konkret i valgkampen med sine løfter til kulminearbejderne Et af dem er at få åbnet minerne.

Præsidenten har for så vidt intet med det at gøre ud over, at han kan sende et budskab til Kongressen og til verden om, at USA stadig satser på kul.

Så er det op til Kongressen at tage en beslutning, om det er noget, man vil satse på med støtteordninger. Stemningen er høj i Fairmont, som har mistet tusinder og atter tusinder af arbejdspladser og derfor med stor majoritet har stemt for Donald Trump.

»Kul er det eneste rigtige. Det kan ikke betale sig med vindmøller. Det er for uøkonomisk, og der er ingen her, der tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er rent vrøvl«, siger en af de arbejdsløse kulminearbejdere, Daniel Tronnem, til Berlingske.

Trump giver håb i Clinton-land

Der er en vis dobbelthed over fagforeningerne, fordi de er stærkt styret af Det Demokratiske Parti, der støtter de klimamål, som er forhandlet på plads internationalt. På den anden side skal fagforeningerne forsøge at få medlemmerne i arbejde igen. Her gav Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, kulminearbejderne et andet perspektiv, som de næppe i deres desperate situation kunne bruge til noget: At West Virgnia med fordel kunne satse på produktionen af andre former for energi end kul, og at mineindustrien er fortid i en verden, der satser mindre på fossile brændstoffer.

»Clinton talte om vedvarende energi. Hvorfor? Vi har jo kullene, og der er masser af dem. Vi vil samfundsmæssigt spare mange penge ved at udnytte dem,« siger en anden minearbejder.

Selv om Demokraterne står stærkt her i Fairmont, så har man en stærk mistanke om, at de mænd, Berlingske møder, i det skjulte har stemt på Trump, selv om de bedyrer, at de har stemt på Clinton.

»Vi har selvfølgelig stemt på Clinton,« siger en, mens hans kammerat griner og klapper ham på skulderen.