Fogh og Hedegaard lægger pres på EUs udenrigsministre

NATOs general-sekretær, Anders Fogh, og EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, kommer i dag til Luxembourg for at presse EUs udenrigsministre til at forstærke genopbygningsindsatsen i Afghanistan og tage fat på at lægge arm med verdens store klimasyndere.

EU kan ikke bare læne sig tilbage og lade andre tage de store slagsmål om klimaspørgsmålet, fastslår klimakommissær Connie Hedegaard. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LUXEMBOURG: EUs 27 udenrigsministre får noget at tænke over, når de mødes i dag i Luxembourg. For på mødet vil to danskere ruske op i dem og gøre dem deres rolle klart i to af verdens vigtigste problemer, Afghanistan og klimaspørgsmålet.

Emnerne er vidt forskellige, men fællesnævneren for NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, er, at EU skal tage et større ansvar på sig, end det gør nu.

For Connie Hedegaard handler besøget om at ruske liv i klimasagen hos udenrigsministrene.

»EU har valgt at gøre klimaet til en strategisk prioritering. Men det betyder også, at der er nogle slagsmål, man skal turde tage – for eksempel med Kina, for eksempel med Indien og nogle af de andre store voksende udviklingsøkonomier,« fortæller hun.

»Når vi siger, at dét er vores strategi, skal man huske at kæmpe kampene, også selv om det bliver lidt besværligt og ikke altid er lige hyggeligt. Det er ikke alle, der har lige meget lyst til at lægge arm, men det kræves altså en gang imellem på klimaområdet,« understreger Connie Hedegaard.

Klimakommissæren kan nævne mange gode eksempler på lande, der husker at tage kampen op. Hun kan også nævne eksempler på det modsatte:

»Det centrale her er, at udenrigsministrene husker at bruge deres apparat. De har et væld af ambassader verden over, som kan bruges ligesom EUs ambassader: til at føre EUs holdninger frem og bære vurderinger og input tilbage. Jeg rejser verden tynd, men arbejdet bliver forstærket – man kan sige, at det hele bliver lidt lettere – hvis de 27 medlemsstater husker at bakke op om sagen,« siger hun.

Klimapolitik er vigtig for sikkerheden

På de seneste EU-møder – og også på dette møde – fylder emner som Syrien, Iran, fredsprocessen i Mellemøsten, der pr. definition altid er presserende, godt op.

»Det er helt forståeligt, at disse emner fylder meget på den korte bane. Men klima er en strategisk prioritet, og det er en langsigtet indsats, der er brug for. Det er der brug for en påmindelse om,« mener Connie Hedegaard.

Klimakommissæren understreger, at klimaforandringerne ikke er årsag til udviklingen i eksempelvis Mali eller på Afrikas Horn.

»Ændrede vejrmønstre skaber ikke islamister. Men tørke giver befolkningen og islamisterne mere at slås om. Klimaforandringerne er med til at gøre tingene værre. Dermed er klimapolitik også sikkerhedspolitik,« fastslår hun.

Midt i EUs værste økonomi- og ledighedskrise, jagten på grænseoverskridende skattesnydere og med udsigt til rædslerne i Syrien – for blot at nævne nogle få af de aktuelle globale problemer – er der åbenlys risiko for, at klimakampen glider i baggrunden.

På det netop overståede G8-topmøde kritiserede klima-NGOer den britiske vært og premierminister, David Cameron, for at udelade klimaet fra dagsordenen for todagesmødet med lederne fra Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland, USA og Storbritannien.

Men Frankrigs præsident, François Hollande, holdt fast og markerede stærk støtte til klimasagen, blandt andet ved at sige, at »G8 må levere sin del af arbejdet. Der er brug for en kraftig politisk impuls, så udledningen af CO2 kan bremses«.

At Frankrig markerer sig i sagen vil vi se mere til i de næste par år. For François Hollande er vært for COP-21 i 2015, og hvis det ikke lykkes at lave aftaler her, er det hans nederlag. For Connie Hedegaard er den franske støtte god.

»Hollande ved, at han står med en svær udfordring. Selvfølgelig er det en fordel at et stort land presser på, som Frankrig gør lige nu,« forklarer hun.

EU skal ikke regne med NATO

I Afghanistan er NATO i færd med at overdrage ansvaret for landets sikkerhed til afghanerne selv. NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, vil forklare ministrene, at den internationale ISAF-koalitionsstyrke følger tidsplanen for overdragelsen.

Men når ISAF-missionen er overstået 31. december 2014, venter et betydeligt ansvar på at blive taget i 2015 og i årene frem. NATO vil være klar med træning af Afghanistans egne sikkerhedsstyrker, men det bliver i en mission, der er langt mindre end niveauet for ISAF-missionen. Størrelsesordenen er 10-14.000 mand.

Ud over mulig støtte til opbygningen af et forsvarsministerium og den fortsatte træning af sikkerhedsstyrkerne skal det internationale samfund ikke regne med NATO i forhold til at genopbygge staten, sikre infrastrukturen, bekæmpe korruption og andre opgaver, der vil ligge naturligt for Verdensbanken, FN og EU. I forsvarsalliancens hovedkvarter betragtes ingen af delene som kerneopgaver.

Ud over at være værter for Anders Fogh Rasmussen og Connie Hedegaard skal EU-udenrigsministrene også diskutere Syrien-spørgsmålet, herunder en opgørelse fra EU-Kommissionen om EUs samlede indsats i forhold til borgerkrigen.

Også den mellemøstlige fredsproces og de såkaldte østlige partnerskaber bliver berørt, inden ministrene får lejlighed til at samle op på EU-tømmermændene fra det seneste møde i Arktisk Råd og spørge sig selv: Når nu Kina, Indien og Japan fik lov at blive observatører, hvorfor gik det så galt for EU?