Fogh: De andre ser os som et andenrangsland

Regeringen varmer nu for alvor op til at tage et livtag med de danske EU-forbehold. Efter topmødet i Bruxelles, understreger Anders Fogh Rasmussen (V), at de øvrige lande ser skævt til Danmark og lytter mindre efter på grund af forbeholdene. Han vil stadig ikke sige, hvornår de skal til afstemning.

De fire danske EU-forbehold er så belastende, at de øvrige EU-lande anser os for andenrangsmedlemmer og ikke gider høre på, hvad vi har at sige.

Nogenlunde sådan lyder budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der efter to dages EU-topmøde nu for alvor begynder at gøde jorden for at komme af med forbeholdene.

»Samlet set betyder de danske forbehold, at vi betragtes som et land, der ikke er fuldt og helt med i det europæiske samarbejde. Vi kan desværre mærke, at når man ikke er med på vigtige områder, så har ens ord mindre betydning,« sagde Anders Fogh Rasmussen ved en pressebriefing efter afslutningen af mødet i Bruxelles i går.

»Det må være i Danmarks interesse at være fuldt og helt med,« sagde han.

Dermed sparker han gang i diskussionen om de fire danske forbehold, der blev vedtaget i 1993, og som regeringen vil sende til afstemning i denne valgperiode.

Afstemning næste år
Det har den skrevet i sit regeringsprogram, men det er fortsat uvist, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne, men meget taler for, at det bliver allerede til næste år.

Når den nye EU-traktat, som stats- og regeringscheferne underskrev i Lissabon torsdag, træder i kraft i 2009, vil særligt det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet nemlig blive endnu mere snærende.

»Det retlige forbehold vil komme til at spille en stor rolle. Det er derfor, vi gerne vil af med det,« sagde Anders Fogh Rasmussen og understregede, at Danmark i den nye traktat har fået mulighed for at vælge dele af det retlige område fra. Og det bliver aktuelt på udlændingeområdet.

»24-års reglen er så stor en succes og har så bred opbakning i Folketinget, at den vil vi ikke undvære, men jeg er sikker på, at vi vil være med i det meste på det retlige område,« sagde Anders Fogh Rasmussen, der ikke vil lade spørgsmålet om forbeholdsafstemningen spille ind i de forhandlinger om en ny europapolitik, som han skal have først i det nye år med Folketingets partier.

Ny Alliance presser på
Men hans eget støtteparti Ny Alliance vil tage spørgsmålet op. Og partiet kræver en hurtig afstemning.

»Så snart ratifikationen af den nye traktat er på plads, så mener vi, at man skal i gang med debatten om, hvordan vi kommer af med forbeholdene,« siger Ny Alliances EU-ordfører, Gitte Seeberg, der ikke vil tage stilling til, hvordan afstemningen skal forløbe. Men det er især det retlige og forsvarsforbeholdet, der presser sig på, mener hun.

»Forsvarsforbeholdet er pinligt, og det retlige forbehold giver stadig flere problemer. Vi så gerne, at regeringen melder ud i foråret, så vi kan få en afstemning i efteråret 2008. Så kan det være ryddet af vejen, når traktaten træder i kraft,« siger Gitte Seeberg.