På en antarktisk iskappe på størrelse med Spanien – beliggende mere end 3.000 kilometer sydøst fra New Zealand – er et hold forskere mildest talt blevet lamslået.

Der, midt i det hvideste ingenting, har de fundet liv. I en undersøisk ferskvandsflod en halv kilometer under den mere end 500.000 kvadratkilometer store ishylde ved navn Ross.

Mere præcist et vrimlende økosystem af fem millimeter små leddyr – tanglopper, der er i familie med blandt andet rejer, krebs og hummere.

Det skriver The Guardian.

Først troede forskerne, at der var noget galt med kameraet, men da fokusset blev forbedret, bemærkede de sværmen af smådyr, forklarer Niwas Craig Stevens, der er med i det australske og newzealandske forskningsprojekt, som undersøger, hvilken rolle undersøiske floder og søer kan have i smeltningen af ishylder på grund af den globale opvarmning.

Ishylder er store ismasser, som flyder på havet, men samtidig hænger fast på den antarktiske iskappe.

Huw Horgen, der er projektets leder, siger til The Guardian, at forskere i noget tid har været opmærksomme på et netværk af skjulte ferskvandslommer under de antarktiske ishylder, men at de er endnu ikke blevet direkte undersøgt.

»At komme til at observere og teste denne flod var som at være den første til at komme ind i en skjult verden,« siger Huw Horgan.

Forskningsholdet har nu plantet redskaber i vandet, der kan måle og teste, hvad det er, der gør det lille økosystems eksistens muligt.

Det sker med jævne mellemrum, at der gøres store opdagelser under vandet. Det skyldes blandt andet, at det kun er mellem fem og 20 procent af verdenshavene, der for alvor er blevet undersøgt og kortlagt af mennesker.