Først lånte Marine Le Pen penge af en russisk bank – så blev lånet solgt til tidligere russisk spion

Banken er lukket, ejeren er på flugt, og tidligere russiske militærfolk vil nu have fingre i penge, som højrefløjsikonet Marine Le Pen skylder. En spektakulær sag om russisk indblanding i fremmede valg, når det går galt.

Marine Le Pen lånte millioner til sit parti Front National – der nu hedder Rassemblement National – men det er uklart, hvem det nu er, at partiet skylder penge. Fold sammen
Læs mere
Foto: YOAN VALAT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den franske højrefløjsleder Marine Le Pen lånte penge af en russisk bank – men hun skal betale dem tilbage til et privat firma, der arbejder for Bashar al-Assads flyvevåben.

En spektakulær sag om russiske penge på Frankrigs højrefløj giver et indblik i, hvordan Rusland forsøger at påvirke fremmede staters valg, skriver Washington Post. Også når det ikke lykkes.

Men inden vi går ind i den russiske indflydelseskampagne, skruer vi tiden lidt tilbage:

Det begyndte som sagt med et lån. Da den franske politiker Marine Le Pen i 2014 havde brug for penge til sit højreorienterede parti Front National – som nu hedder Rassemblement National – måtte hun udenlands for at finde dem.

Partiet, som hendes far mange år tidligere havde grundlagt, og som i Frankrig var kendt for både antisemitiske og fremmedfjendske holdninger, kunne ikke skaffe penge fra de franske banker. Marine Le Pen, der var i gang med at rense ud blandt partiets ekstreme medlemmer, gik til Jean-Luc Schaffhauser, der på daværende tidspunkt var medlem af Europa-parlamentet. Han fik et møde med den russiske forretningsmand, Alexander Babakov, som i 2012 var blevet udnævnt som Kremls repræsentant for russiske firmaer i udlandet.

Og Babakov, viste det sig, kunne godt hjælpe partiet. Han havde forbindelser til en tjekkisk-russisk bank, First Czech-Russian Bank, som kunne låne partiet 9,4 millioner euro. Hele lånet skulle være betalt tilbage inden 23. september 2019.

At transaktionen fandt sted, var der for så vidt ikke noget galt med, mente Front Nationals medlemmer. Det blev afsløret i fransk presse allerede et par måneder efter, at handlen blev slået, men fra Marine Le Pen lød det, at det ikke havde indflydelse på hendes politik. Også Jean-Luc Schaffhauser nægtede, at noget uetisk skulle være fundet sted – på trods af at han blev betalt 140.000 euro i investeringer for at have formidlet kontakten mellem banken og Front National, skriver Washington Post.

Men så begyndte der at ske ting i Moskva. First Czech-Russian Bank blev lukket af regeringen, og inden for et par måneder var den blevet strippet for både sin europæiske og russiske licens. Ejeren er på flugt fra en arrestordre og en tiltale for underslæb. Og Le Pens lån er blev solgt videre – først til et russisk firma, der udlejede maskiner og udstyr, og derfra til et privatfirma, der arbejder for det syriske regimes flyvevåben.

Privatfirmaet, der nu har Front Nationals lån, hedder Aviazapchast og er vokset ud af det gamle Sovjetunionens luftvåben, skriver Washington Post. Det reparerer og erstatter fly- og helikopterudstyr til blandt andet det syriske luftforsvar, og firmaets ledere har en fortid i det russiske og sovjetiske militær. Tre ud af fire ledere har været i militæret i årtier. Firmaet har endda licens til at blive betroet russiske statshemmeligheder. Og den næstkommanderende i virksomheden, Jevgeny Barmyantsev, blev som 39-årig i 1983 smidt ud af USA, efter at være blevet afsløret som sovjetisk spion.

Det er endnu uklart, hvorfor privatfirmaet har købt Front National-lånet. Men både det franske parti og russiske myndigheder er uenige om, hvorvidt pengene skal kunne gå til flybyggerne. I Rusland er der derfor en sag i gang om, hvorvidt lånet i stedet skal overføres til de russiske myndigheder.

I mellemtiden indbetaler Rassemblement National afdrag på lånet – der blev optaget, da partiet hed Front National – til en bogholder, der kan tage vare på pengene, indtil der er klarhed over, hvor de skal hen. Partiet kender hende som »Ms. Romanova«, skriver Washington Post.

Hele affæren kaster lys over, hvordan Rusland forsøger at vinde indflydelse i andre landes valg, konstaterer Mark Galeotti, der er ekspert i russisk sikkerhedspolitik ved European University Institute, over for Washington Post. Og ifølge ham er Ruslands indsats langt mindre koordineret, end hvad folk hidtil har troet.

»Russerne har ingen regelsæt for det her. De prøver bare ting af og ser, hvordan det virker,« siger han til avisen.

Efter Rusland blandede sig i det amerikanske valg i 2016, fremstod det som om, at præsident Vladimir Putin selv havde iværksat den russiske indsats. Men Ruslands udenrigspolitiske indflydelse kommer ikke kun fra Kreml og Putin. Som det er tilfældet med Marine Le Pens lån, er der også personer i russisk erhvervsliv, som hjælper den russiske regering – uden nødvendigvis at være blevet bedt om det, skriver Washington Post.

Hvis politikere i Europa taler om at ændre politisk kurs over for Rusland, er der nemlig mange uden for Kreml, som er interesseret i at støtte dem. Også selv om lånet til Marine Le Pen foreløbig ikke har kastet store resultater af sig, da Le Pen tabte det seneste præsidentvalg til Emmanuel Macron.