Først jublede de højrenationale, så kom chokket og de bekymrede miner. De troede ikke, han turde udskrive valg

Nogle gange skal man passe på med, hvad man ønsker sig. Lynvalget til den franske nationalforsamling kan vise sig at være en forgiftet gave til Marine Le Pen og hendes højrenationale parti, der blev taget totalt på sengen af den overraskende beslutning.

Rassemblement Nationals spidskandidat, Jordan Bardella, smiler en anelse stift, mens Marine Le Pen kommenterer præsident Emmanuel Macrons beslutning om at udskrive valg. Andre Pain/EPA/Ritzau Scanpix

Philippe Olivier var ved at tabe både næse og mund, da Emmanuel Macron ved 21-tiden tonede frem på skærmen.

Marine Le Pens nærmeste rådgiver – og svoger – havde få minutter forinden forsikret Le Mondes udsendte om, at præsidenten ikke ville udskrive valg: »Det tør han ikke.«