Fører Willy Brandt valgkamp for Alternative für Deutschland i Østtyskland?

Op til delstatsvalget 1. september i Brandenburg figurerer Willy Brandt, Vesttysklands tidligere kansler og vinder af Nobels fredspris, pludselig på valgplakater, vel at mærke for partiet Alternative für Deutschland. Hans gamle parti, SPD, er stærkt fortørnet. Berlingske har været til valgmøde i Brandenburg an der Havel.

Willy Brandt var kansler i Vesttyskland fra 1969-1974. Før det var han blandt andet overborgmester Vestberlin og udenrigsminister. Han døde i 1992. Nu er han pludselig dukket op på Alternative für Deutschlands (AfD) valgplakater op til det vigtige delstatsvalg i Brandenburg 1. september. Søndag talte AfDs formand Alexander Gauland på et stort valgmøde i Brandenburg an der Havel med Brandt-plakaten i forgrunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Warming

»Smid en AfD-flyer i skraldespanden og få et gratis stykke kage.«

Sådan står der på en skraldespand foran St.Katharinen kirken i Brandenburg an der Havel 80 kilometer fra Berlin.

Mange brandenburgere tager imod tilbuddet, mens en bizar technoudgave af temaet fra »Olsen-banden« tordner ud af højtaleren.

Flere NGOer, partier og fagforeninger har søndag eftermiddag inviteret til »folkefest« mod AfD, der afholder et stort anlagt valgmøde på byens centrale torv få meter fra kirken. 150 politifolk holder øje med begivenhederne.

»For vores hjemstavns fremtid« er blandt de plakater, som AfD bruger i valgkampen i Brandenburg. Udover Willy Brandt har partiet også følgende udsagn på plakaten: »Vi er folket« og »Hent jeres land tilbage«. Fold sammen
Læs mere

AfD kan blive største parti

»Hvis alle jer, der er her i dag, stemmer på AfD, er vi kommet langt,« siger formanden for AfD fra talerstolen. Foran Alexander Gauland hænger en valgplakat med Vesttysklands tidligere kansler, socialdemokraten Willy Brandt.

På de mange flyers, der uddeles, står der med store typer »Wende 2.0.« 30 år efter Berlinmurens fald er på nemlig på tide, at østtyskerne udløser endnu en omvæltning. Eller som partiets spidskandidat i Thüringen, Björn Höcke, udtrykker det:

»Det føles som om, vi igen lever som i DDR. Det var jo ikke derfor, vi gennemførte den fredelige revolution.«

Ifølge meningsmålingerne kan AfD for første gang siden grundlæggelsen i 2013 blive det største parti ved et delstatsvalg. Med 21 pct. af stemmerne i Brandenburg har AfD overhalet både CDU og SPD, der står til henholdsvis 18 pct. og 17 pct.

Brandenburg har siden genforeningen været en SPD-højborg, og partiet har regeret uafbrudt siden 1990.

Også ved de to andre delstatsvalg i det tidligere Østtyskland står AfD stærkt. 1. september skal der være valg i Sachsen, mens valget i Thüringen løber af stablen 27. oktober.

SPD: »Vi er Willy«

AfD-slogans og -plakater har sat gemytterne i kog hos SPD og mange borgerretsforkæmpere fra 1989-revolutionen.

Førende socialdemokrater har lanceret en modkampagne under mottoet »Vi er Willy«. »Vi ville friheden. Vi kæmpede for den. Og sørger også for, at den bliver her«, står der på partiets valgplakater i Brandenburg.

Også flere borgerretsforkæmpere, der var med til at organisere de store demonstrationer i 1989, har vendt sig imod AfD.

Ifølge Wolfgang Thierse, der senere blev formand for det genforenede Tysklands parlament, er »ligestilingen mellem nutidens forbundsrepublik og datidens DDR udtryk for en utrolig bagatellisering af DDR«.

Erhart Neubart, der i 1989 var en del af det kirkelige miljø, sammenligner AfDs politik med, »at man som husejer ikke længere kan beskytte sit hus mod tyve«.

Andre peger på det ironiske i, at AfDs spidskandidater i både Thüringen og Brandenburg er født og opvokset i Vesttyskland og derfor ikke deltog i 1989-revolutionen.

Mange AfD-tilhængere var mødt op søndag eftermiddag i Brandenburg an der Havel for at støtte deres parti op til det vigtige delstatsvalg i Brandenburg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Warming.

Arven fra 1989

»Mange af jer, der er her i dag, gik på gaden i 1989, fordi I ville et andet Tyskland. I stemte på den konservative Helmut Kohl. Men prøv at se, hvor vi er i dag. I dag er Sovjetunionens åg blevet afløst af EUs i Bruxelles,« siger Gauland fra scenen.

De mange flygtninge og migranter, der siden 2015 er kommet til Tyskland, står ifølge AfD-lederen også i stærk kontrast til DDR-borgeres ønske om at bestemme over deres eget land. Det samme gælder den politiske korrekthed, der gør, at mange, ligesom i DDR, igen må tale med to tunger, på arbejdet og derhjemme:

»Vi kæmpede for retten til at være frie og dertil hører også retten til at være tysk,« siger Gauland til dundrende klapsalver, der overdøver moddemonstrationens musik.

Kansler Merkel: Vi er et levende demokrati

Frustrationen over kansler Merkels flygtningepolitik og anklagen om, at tyskere ikke må sige, hvad de mener, spillede også en central rolle, da Merkel i sidste uge deltog i et vælgermøde i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

En lokalpolitiker fra AfD, Thomas Naulin, anklagede Merkel for at have omdannet Tyskland til »et diktatur i tolerancens navn« uden pressefrihed.

I sit svar påpegede Merkel, at alene det forhold, at Thomas Naulin kunne sidde på første række og komme med sine anklager, »er et bevis for retten til at forfægte sin mening, og for at vi er et levende demokrati.«

Ifølge kansleren var det heller ikke hendes indtryk, at AfD-politikerne i forbundsdagen var nervøse for at ytre deres mening.

Björn Höcke, spidskandidat for AfD i Thüringen

»Det føles som om, vi igen lever som i DDR. Det var jo ikke derfor vi gennemførte den fredelige revolution.«


De tre delstatsvalg ses ikke alene som en vigtig strømpil for, i hvor høj grad øst og vest er vokset sammen siden genforeningen, men også for Merkel-regeringens muligheder for at kunne regere videre i Berlin. Ifølge målingerne står begge regeringspartier til tilbagegang.

Søndag aften blev CDU/CSU og SPD enige om, at de midt i oktober vil tage stilling til, om regeringsarbejdet skal fortsætte.