FNs udsending i Yemen trækker sig

YEMEN: FNs udsending i Yemen, Jamal Benomar, meddelte onsdag, at han trækker sig efter kritik fra den saudi arabisk-ledede koalition, som hævder, at han er positivt indstillet over for Houthi-militsen. Det oplyser han i et interview med New York Times.

Han siger til avisen, at han allerede har meddelt sit ønske til generalsekretær Ban Ki Moon.

Koalitionen har siden slutningen af marts smidt bomber over Yemen for at bekæmpe Houthi-oprørere, der i sensommeren indtog byen Sanaa og i januar afsætte Yemens sunnimuslimske præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi.

BNB