Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ved starten af et usædvanligt møde i FNs Generalforsamling om krigen i Ukraine fordømmer FNs generalsekretær, António Guterres, Ruslands krigeriske fremfærd.
»Kampene i Ukraine må stoppe.«
»Nok er nok. Soldaterne er nødt til at vende tilbage til deres kaserner. Ledere er nødt til at søge freden. Civile må beskyttes,« siger han vredt fra Generalforsamlingens talerstol.
Guterres kritiserer præsident Vladimir Putins beslutning om at øge det militære atomberedskab.
»Intet kan retfærdiggøre brugen af atomvåben. Våbnene taler lige nu, men dialogens vej må altid forblive åben.«
Det er kun 11. gang i FNs Generalforsamlings historie, at et møde af den art afholdes.
Et meget stort flertal af de 193 medlemslande ventes at gøre det klart, hvor isoleret Rusland står i verden som følge af sin angrebskrig.
Mødet i Generalforsamlingen bliver en langstrakt affære. Mindst 100 lande ventes at benytte sig af retten til at tale ifølge AFP.
/ritzau/