FN-talsmand bryder ud i gråd på åben skærm efter Gaza-angreb

Under et live tv-interview onsdag med Al Jazeera, brød FN-embedsmanden Chris Gunness grædende sammen, da snakken faldt på israelernes bombardement af en FN-drevet pigeskole i flygtningelejren Jabalia fire kilometer nord for Gaza-by. Følelserne overmandede Gunness der måtte opgive at gennemføre interviewet. Han nåede dog at få fremstammet nogle få sætninger. Heriblandt: »Palæstinensernes og selv deres børns rettigheder bliver fuldstændig ignoreret, og det er rystende,« sagde Chris Gunness.