FN-soldat blandt 30 dræbte i DR Congo

En FN-soldat er bland de mindst 30 mennesker, der har mistet livet i kampe i DR Congo. Fold sammen
Læs mere
Foto: EDUARDO SOTERAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CONGO: Mindst 30 mennesker, heriblandt en fredsbevarende soldat fra FN, er blevet dræbt i sammenstød mellem hæren og oprørere i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) søndag. Det fortæller lokale kilder til nyhedsbureauet Reuters mandag.

Ifølge lokale aktivister er mindst 550 civile blevet dræbt i den nordøstlige del af landet siden oktober 2014 hovedsageligt af oprørere bevæbnet med økser og macheter.

Søndagens sammenstød brød ud i byen Eringeti, hvor oprørere fra gruppen ADF angreb et militært hovedkvarter. Den congolesiske hær har i samarbejde FN-styrker genoptaget indsatsen mod ADF, der er en gruppe ledet af radikale islamister, som har operet i Congo siden 1990erne. Oprørsgruppen er især aktiv i ulovlig handel med træ og guld.

Congolesiske styrker dræbte under kampene mindst 14 oprørere, mens oprørere dræbte mindst syv civile med macheter. Otte congolesiske soldater og en FN-soldat fra Malawi mistede ligeledes livet.

BNB