FN: Smugler tvang 50 unge migranter i druknedøden

Overlevende migranter fortæller, at menneskesmugler tvang dem i havet, da "myndighedstyper" nærmede sig.

Foto: ANDREAS SOLARO. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Omkring 50 unge migranter fra Somalia og Etiopien er ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) med vilje sendt i druknedøden ud for Yemens kyst.

IOM oplyser, at migranterne blev tvunget i havet af en menneskesmugler.

»De overlevende har fortalt vores medarbejdere på stranden, at smugleren tvang dem ud i havet, da han så nogle myndighedstyper nær kysten,« siger IOM's landechef for Yemen, Laurent de Boeck, i en erklæring.

FN-organisationens folk på stedet har siden fundet ligene af 29 afrikanere begravet på stranden i Yemens Shabwa-provins. Overlevende har fortalt, at yderligere 22 savnes.

»De var alle sammen ganske unge. Gennemsnitsalderen var omkring 16 år,« siger IOM-talskvinde Olivia Headon.

/ritzau/Reuters