FN-resolution bringer diplomati ind i ny fase

Kompromis i sikkerhedsråd giver ingen afklaring om mulige militære sanktioner. Imens fortsætter Irans præsident med at være det internationale fokus.

Irans præsident, Hassan Rouhani, holdt i går pressemøde i New York og sagde blandt andet, at der er »ingen plads til masseødelæggelsesvåben« i Iran. Han gentog også, at han ønsker et helt atomvåbenfrit Mellemøsten med henvisning til Israel, der, som eneste land i regionen, ikke har tilsluttet sig FNs atomovervågningsagentur, IAEA, og menes at have et større arsenal af atomvåben. Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Irans præsident Hassan Rouhani fortsatte i går sin opsigtsvækkende »charmeoffensiv« i New York med et nyt pressemøde i en lang række af erklæringer og udtalelser møntet på at give nye moderate signaler fra præstestyret.

Der er »ingen plads til masseødelæggelsesvåben« i Iran, sagde Rouhani blandt andet til pressemødet, der blev sendt direkte på CNN. Yderligere et billede på den hektiske atmofære og et international diplomati i uvante høje omdrejninger.

I går var også Syrien dog tilbage i fokus, mens FNs Sikkerhedsråd drøftede en resolution udformet af de fem permanente medlemmer; USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. Resolutionen vil udstikke retningslinjerne for at eliminere Syriens kemiske våben. Mens disse linjer blev skrevet, afventede man fortsat afstemningen i sikkerhedsrådet, men med enigheden mellem de vetoholdende lande så det ud til, at vejen er banet for den første FN-resolution vedrørende Syrien, efter at oprøret brød ud for mere end to år år siden.

Kompromiset i resolutionen er, at der ingen direkte straf er over for præsident Bashar al-Assads regime, hvis han ikke viser tilstrækkelig samarbejdsvilje. Til gengæld vil sikkerhedsrådet så diskutere situationen igen under FNs »kapitel 7«, hvor både sanktioner og militær indgriben er muligheder.

»Denne resolution gør det klart, at der vil være konsekvenser for ikke at overholde bestemmelserne,« sagde USAs ambassadør i FN, Samantha Power.

Andre har påpeget, at Rusland, der har modsat sig brug af enhver form for magt mod det syriske regime, fortsat vil have mulighed for at nedlægge veto, når eller hvis videre handlinger skal drøftes i sikkerhedsrådet.

Fra Syrien meddelte FNs våbeninspektører, at de var vendt tilbage til landet i onsdags og vil undersøge yderligere syv steder, hvor der har været anklager om brug af kemiske eller biologiske våben. En endelig rapport ventes først i slutningen af oktober.

Hektisk diplomatisk klima

Fornemmelsen af den altoverskyggende opmærksomhed til Iran og Syrien i øjeblikket blev understreget af, at FNs menneskeretsråd i går i Geneve bidrog til presset mod det syriske regime med vedtagelsen af en resolution, der fordømte brugen af kemiske våben og ifølge The New York Times også »systematiske og omfattende brud på menneskerettigheder« med særlig henvisning til overgreb begået af de syriske myndigheder.

Menneskeretsrådet er ofte blevet kritiseret for at give ledende positioner til diktatoriske regimer, men med resolutionen vedtaget med 40 medlemmer for, én imod, og seks, der undlod at stemme, håber diplomater, at det syriske regime kan presses til ikke bare at give adgang for våbeninspektører, men også bane vejen for en FN-undersøgelse af begåede overgreb under oprøret og borgerkrigen.

I Wien mødtes iranske repræsentanter med FNs atomovervågningsagentur, IAEA, for første gang, siden præsident Rouhani blev indsat. IAEAs vicepræsident, Herman Nackaerts, kaldte diskussionerne for »meget konstruktive« uden at gå i detaljer.

Især fra Israels regering, men også fra USAs side og vestlige regeringer, er der lagt vægt på, at det nu gælder om at få konkrete iranske initiativer som opfølgning på ordene om forsoning og tilbud om aftaler mod masseødelæggelsesvåben.

I det hektiske diplomatiske klima i øjeblikket er det uvist, om de skridt forventes via bilaterale forhandlinger med USA eller i forhold til IAEA, hvor forhandlingerne de seneste to år gik helt i stå under den tidligere konfrontatoriske, iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Israels særlige situation

På pressemødet i går i New York gentog præsident Rouhani, at han ønsker et helt atomvåbenfrit Mellemøsten med henvisning til Israel, der, som eneste land i regionen, ikke har tilsluttet sig IAEA og menes at have et større arsenal af atomvåben. Israel har under FNs Generalforsamling fastholdt, at landet befinder sig i en særlig situation og kun med en generel fred med de arabiske naboer vil underlægge sig den internationale atominspektion for det »endelige mål« om et Mellemøsten frit for masseødelæggelsesvåben.

Israel har med tilsvarende argumentation heller ikke ratificeret konventionen mod brug af kemiske våben. Både Rouhani og Assad har allerede trukket det »israelske kort«. I begyndelsen af næste uge skal Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på FN-talerstolen. Her forventes han at advare kraftigt mod at lade sig forblænde af Rouhani og at stole på Assad. De voldsomme diplomatiske svingninger ser ikke ud til at lægge sig lige med de samme.