FN-overblik: Assad er knasten i spørgsmålet om Syrien

Medlemslandene i De Forenede Nationer mødes disse dage for 70. gang. Borgerkrigen i Syrien er på dagsordenen, Rusland har på forhånd spillet en joker, og for første gang i lang tid mødes Obama og Putin ansigt til ansigt.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødes med sin amerikanske kollega, Barack Obama i New York i forbindelse med FN's generalforsamling. Ifølge en amerikansk embedsmand er det Putin, der har bedt om mødet. Fold sammen
Læs mere
Foto: GREG BAKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De internationale politiske tandhjul knirker højlydt disse dage.

Mandag går 37 regeringsledere fra hele verden på den grønne talerstol af marmor til FNs Generalforsamling i New York fra klokken 15:00 dansk tid.

Udover klimaforandringer, hungersnød og fattigdom forventes verdenssamfundets håndtering af borgerkrigen i Syrien at stå særlig højt på flere af regeringsledernes dagsorden.

Med et dødstal på mere end 250.000, over fire millioner syrere flygtet ud af landet og ikke mindst fremkomsten af terrorbevægelsen Islamisk Stat, som efterhånden har bidt sig fast i regionen, er situationen efterhånden mere tilspidset end nogensinde før - og spørgsmålet om verdenssamfundets håndtering af borgerkrigen er til diskussion.

USA bekæmper i øjeblikket Islamisk Stat fra luften i en militær koalition i samarbejde med ni øvrige lande, herunder også Danmark, som har udført mere end 7.000 luftangreb mod terrorbevægelsen.

Men også Rusland, som historisk set er allieret med Syriens præsident Bashar al-Assad, bekæmper Islamisk Stat, og Vladimir Putin har op til FNs Generalforsamling optrappet den russiske tilstedeværelse i Syrien.

Derudover er det værd at bemærke, at det er første gang i et årti, at den russiske præsident Vladimir Putin deltager i generalforsamlingen, og at han i den forbindelse mødes ansigt til ansigt med USAs præsident Barack Obama.

Disse forhold har tilsammen fået politiske analytikere til at lufte tanken om et muligt samarbejde mellem USA og Rusland i fælles front mod Islamisk Stat.

Men verdenssamfundet er -  lige som Rusland og USA - fortsat splittet om det store spørgsmål om præsident Bashar al-Assads rolle i fremtidens Syrien.

Berlingske tegner her et overblik over de diplomatiske forhold mellem nogle af de internationale hovedaktørere.

USA: Assad gennemskuede Obamas bluff

Præsident Obama har ved to lejligheder advaret Syriens præsident Bashar al-Assad, som af USA og andre vestlige stater anses for at bære hovedansvaret for borgerkrigen, der brød ud i 2011 som en udløber af det såkaldte Arabiske Forår.

Allerede 18. august 2011 udtalte Obama, at »tiden er kommet for, at præsident Assad træder tilbage«, efter det syriske styre havde sendt militæret ind mod folkelige demonstrationer.

Og i april 2013 lød det fra den amerikanske præsident, at det ville være en »gamechanger« og at krydse en »rød linje« at bruge kemiske våben mod civilbefolkningen.

Amerikanernes erklærede mål i forhold til Syrien er fortsat, at Assad skal sættes fra bestillingen som præsident. Men selv om det efterhånden er veldokumenteret, at det syriske styre har gjort sig skyldig i netop at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning, er en amerikansk militærintervention mod det syriske styre - som Obamas snak om en »rød linje« blev tolket som - udeblevet.

Rusland: Putin spiller en joker

Omvendt har præsident Vladimir Putin den seneste tid op til FNs generalforsamling optrappet det russiske engagement i Syrien. Dels har Rusland at dømme efter satellitbilleder mindst 28 kampfly, 26 kamphelikopterer og indkvartering til 2.000 mand i og omkring en russisk militærbase i det nordvestlige Syrien.

Men derudover har Rusland sikret sig opbakning til en alternativ front mod Islamisk Stat bestående af Iran, Irak og den syriske regering, hævder russiske diplomater.

Et sådant træk anses for lidt af en diplomatisk joker, fordi det lægger yderligere pres på amerikanerne i forhandlingerne om en eventuelt amerikanske-russisk ledet koalition mod Islamisk Stat, som Rusland altså på forhånd har et alternativ til.

Omvendt har Rusland forud for FNs generalforsamling indstillet kamphandlingerne ved frontlinjen i Ukraine, hvor russisk støttede oprørere gennem halvandet år har kæmpet mod den ukrainske hær. Et træk, der kan tolkes som en diplomatisk tilnærmelse til de vestlige lande.

Ifølge analytikere er en ny demokratisk valgt regering i Syrien ikke i Vladimir Putins interesse. Russerne ser helst Bashar al-Assad blive på posten som Syriens præsident, hvis det engang skulle lykkes at nedkæmpe Islamisk Stat.

De to lande har historisk været allieret, og Rusland har eksempelvis en flådebase strategisk placeret i den syriske by Tartus. Syrien er for Rusland nøglen til indflydelse i Mellemøsten. Rusland har desuden støttet Bashar al-Assad under borgerkrigen med våben og militært udstyr.

Iran: »Vi må alle gøre fælles front«

I weekenden meldte det irakiske styre ud, at Iran, Irak, Rusland og det syriske styre er parate til at indgå i en militær koalition sammen mod Islamisk Stat.

Det bekræfter den iranske præsident Hassan Rouhani i et interview med den amerikanske radiostation, NPR. Her siger han om den diplomatiske situation og uenighederne på spørgsmålet om Assad:

»Det er for os at se ikke det mest presserende lige nu at diskutere og finde frem til den næste plan, efter at terroristerne er drevet ud af territoriet. Vi må alle gøre fælles front og finde ud af, hvad der er nødvendigt for at fordrive terroristerne«.

Argumentet fra Hassan Rouhani er altså, at man helt skal undlade at tage stilling til Assad, før Islamisk Stat er nedkæmpet.

Det iranske og syriske styre har samarbejdet gennem mere end tre årtier.

Saudi Arabien: Golfstater ser Assad som marionetdukke

Golfstaterne, herunder Saudi Arabien, har i løbet af den syriske borgerkrig støttet oprørsgrupper med våben og militært udstyr i kampen mod Bashar al-Assads styre.

Denne måned bekræftede Golfstaterne - som består af De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Oman, Kuwait, Bahrain og Saudi Arabien - endnu en gang, at de anser den syriske præsident for at være hovedfjenden.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters anser Saudi Arabien, som har diplomatiske forbindelser til USA, den syriske præsident for at være Irans marionetdukke med teologisk henvisning til, at både det syriske og iranske styre bekender sig til shia-islam.

En anonym kilde i den saudiske regering siger om det russiske engagement i Syrien til Reuters:

»Vi har endnu ikke alle detaljerne om det (russiske, red) engagement og rolle (i Syrien, red). Men sådanne forhold komplicerer situationen yderligere og gør det sværere at finde en løsning«.

I en fælles meddelelse opfordrer Golfstaternes udenrigsministre til at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien »uden udenlandsk indblanding«.