FN og USA holdt uden for vaklende syrisk våbenhvile

USAs tøvende Syrien-politik har skabt plads for Rusland, Iran og Tyrkiet, der nu sætter betingelserne for både krig og fred i landet

RB plus. USA spiller ingen rolle i den syriske våbenstilstand, der begyndte natten til fredag. Rusland, Iran og Tyrkiet er de store vindere i Syrienkrigen indtil videre.  / AFP PHOTO / Saul LOEB AND Natalia KOLESNIKOVA. (Foto: SAUL LOEB, NATALIA KOLESNIKOVA/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB, NATALIA KOLESNIKOVA

Verdens førende supermagt ser med fra sidelinjen, mens Rusland, Tyrkiet og Iran rydder op i det krigshærgede Syrien, som præsident Bashar al-Assad stadig står i spidsen for.

I snart seks år har USA forsøgt at styre krigens gang via diplomatisk pres og støtte til forskellige oprørsgrupper. Men lige nu, holdes både USA og FN uden for direkte indflydelse i krigens måske mest afgørende fase.

Våbenstilstanden, der er orkestreret af Rusland, Iran og Tyrkiet, og som trådte i kraft natten til fredag, bliver stort set overholdt. Kampe finder stadig sted, men det er fortrinsvis mellem regimet og de oprørsgrupper, der ikke er omfattet af våbenstilstanden. Og i modsætning til tidligere våbenstilstandsaftaler, der alle blev brudt efter kort tid, har den nuværende større chancer for at lykkes.

Årsagen er enkel. Med Østaleppos nylige fald, knækkede oprøret mod Bashar al-Assad. Oprøret trives stadig i forskellige geografiske lommer, men med tiden vil de blive nedkæmpet. Aleppo var en russisk-iransk manøvre, der viste, at krige afgøres med handling, og ikke med indignerede fordømmelser. Derfor føler vinderne af Alepposlaget ingen trang til at byrde sine egne og Syriens fremtidige skridt med at invitere USA med ombord i beslutningsprocessen.

Både Rusland, Tyrkiet og Iran ser Barack Obamas arv som en invitation til at handle aktivt. I årevis har de kalkuleret strategiske beslutninger ud fra den analyse, at USA ikke vil stikke en kæp i deres hjul. Og de fik ret.

Tyrkiet er i færd med at oprette en sikkerhedszone i det nordlige Syrien, hvilket først og fremmest betyder at Syriens kurdere, som USA også støtter, må vinke farvel til det sammenhængende kurdiske område Rojava. Iran, der blev udstyret med en atomaftale i sommeren 2015, har sat sig så tungt på Irak og Syrien, at den mangeårige iranske drøm om at have geografisk sammenhæng mellem Iran og Middelhavet faktisk næsten er opnået. Irans mål i de ventede politiske forhandlinger, er at værne om et syrisk regime, der kan varetage Irans interesser. Rusland har med rå militær magt formået at vende slaget til Assads fordel og hermed også at værne om sine egne strategiske interesser i Syrien.

Alle tre lande har væsentlig mere indflydelse i Syrien end USA, og våbenstilstandens tilblivelse er et udtryk for, at de foretrækker, at USA også holdes uden for fremover. Og hvis det lykkes at holde en relativ våbenstilstand i Syrien de kommende uger, vil især Rusland og Iran, men også tyrkiet, stå i spidsen for de politiske forhandlinger, der skal afslutte krigen endeligt.
Det betyder, at forhandlingerne starter på disse tre landes præmisser. USA vil sandsynligvis forlange, at den syriske opposition også bliver hørt, men så længe alle ved, at USA ikke er parat til at gå i krig for den syriske opposition, vil slutresultatet blive dikteret af det firkløver, der har satset mest i krigen. Assad, Rusland, Iran og Tyrkiet.