FN og kunsten at frelse menneskene fra helvede

Verdensorganisationen fylder i dag 70 år, og der er faktisk al mulig grund til at kippe med det lyseblå flag. Trods alt.

FNs flag. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Forenede Nationer fylder i dag 70 år, og det er en mærkedag, som nok kan give anledning til en statusopgørelse.

FN blev grundlagt i ruinerne af Anden Verdenskrig, og verdens nationer tog dengang hinanden i ed på at ville frelse kommende generationer fra krigens svøbe, bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at denne verdens mægtige ikke var til sinds at tilsidesætte national politik til fordel for globale interesser og et måske velment, men dog stadig abstrakt sæt regler.

Den fremtrædende britiske diplomat Gladwyn Jebb, der var leder af den kommission, som i 1945 forberedte etableringen af FN, var da heller ikke naiv:

»Lad os ikke fortvivle, hvis disse regler ofte overtrædes og endnu oftere ignoreres, eller hvis supermagterne somme tider helt undlader at bruge apparatet. Det afgørende er, at det findes,« skrev han.

I samme ånd bemærkede FNs måske mest respekterede generalsekretær gennem tiderne, svenskeren Dag Hammarskjöld, engang, at »FN ikke er til for at bringe menneskene i himlen, men for at frelse dem fra helvede.«

Det afgørende er, at verdensorganisationen findes, og dens største succes er faktisk den lange medlemsliste. 193 lande har indskrevet sig som medlemmer og valgt i hvert fald et stykke ad vejen benytte sig af det, Gladwyn Jebb kaldte apparatet.

Det er imidlertid også let at kritisere FN, for alle de højsindede formål til trods er det en håbløst udemokratisk organisation. Omdrejningspunktet for organisationens virke er Sikkerhedsrådet, hvor de fem permanente medlemmer med deres vetoret udøver en helt uforholdsmæssig magt.

Som et insekt fanget i en ravklump fastholder Sikkerhedsrådet således status for sejrsmagterne fra Anden Verdenskrig og fryser dermed et øjeblik i tiden. Tyskland og Japan er ikke med. Indien og Brasilien heller ikke.

Den kolde krig blev aldrig varm

Alligevel må man sige, at FN bidrog til at holde en våge åben under selv de mest tilfrosne perioder af Den Kolde Krig. Selv om der blev udkæmpet stedfortræderkrige – Korea, Vietnam, Nicaragua, Angola, Afghanistan – blev Den Kolde Krig netop aldrig varm.

Samtidig er det imidlertid også klart, at FN kun formår at skille stridende parter og ændre krigens logik, hvis der er en vilje til stede på begge sider. Det ser vi aktuelt med al ønskelige tydelighed i Syrien, hvor FN nu er på den tredje særlige udsending i skikkelse af den svensk-italienske diplomat Staffan di Mistura.

Uenigheden i Sikkerhedsrådet har igen hindret ethvert tiltag fra FNs side, selv om organisationen trods alt står bag den enorme Zaatari-flygtningelejr i Jordan, hvor næsten 80.000 mennesker har fundet midlertidigt ophold.

Ryggen rank, sindet ubøjet

Trods fejltagelser og tilbageslag, trods bevidste benspænd og organisatorisk sendrægtighed har FN dog grund til at se tilbage på de 70 år med en vis stolthed.

Organisationen har deltaget i 170 fredsforhandlinger, om end den har vist sig bedre til at forhindre krig mellem nationer end borgerkrige. Antallet af dræbte i konflikter er – hvor utroligt det end kan lyde – faldet siden 1945.

De fredsbevarende operationer, som begyndte under Suez-krisen i 1956, er siden løbet op i 16 missioner verden rundt, og FN har lagt sig imellem i Haïti og Darfur, i Cypern og Golan-højderne.

Desuden har FN en stor del af æren for internationale aftaler som den universelle menneskerettighedserklæring fra 1948 og den atomare ikke-spredningsaftale fra 1970.

Og så har vi end ikke nævnt datterorganisationer som WHO og UNICEF. Jo, der er grund til at fejre dagen og finde det lyseblå flag frem. Midt på flaget ses FNs emblem, et verdenskort omgivet af olivengrene. Kortet symboliserer verdens mennesker, mens olivengrenene er et fredssymbol.

FNs flag. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Så vidt er det ikke kommet endnu.