FN-kommissær langer ud efter amerikansk abortlovgivning: Det er »ekstremistisk had« og »tortur«

FNs vicekommissær for menneskerettigheder har rettet en hård kritik mod USA, hvor flere stater har strammet abortlovgivningen. Det er vold mod kvinder, mener vicekommissæren.

FNs vicekommissær for menneskerettigheder, Kate Gilmore, har i et interview til The Guardian rettet en hård kritik mod de mange amerikanske delstater, som vedtager strammere abortlovgivning. Det er vold mod kvinder og næsten tortur, mener hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinders rettigheder er under angreb i USA. Mens flere stater strammer abortlovgivningen, vinder et ekstremistisk had, som tenderer til tortur mod kvinder, frem.

Så hård er FNs vicekommissær for menneskerettigheder, australieren Kate Gilmore, i sin kritik af USAs abortlovgivning. Hun mener, at abortlovgivningen bryder med FNs menneskerettigheder.

»Vi har ikke påtalt det på samme måde, som vi har påtalt andre former for ekstremistisk had, men det er kønsbaseret vold mod kvinder, uden tvivl,« siger Kate Gilmore om USAs abortlovgivning i et interview med The Guardian.

»Det er tortur – det er berøvelse af retten til sundhed,« siger Kate Gilmore og henviser til en rettighed, som er beskyttet i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

En efter en har flere amerikanske delstater i år strammet abortlovgivningen. Det gælder blandt andet Georgia, Alabama, Missouri, Ohio, Kentucky og Louisiana. Flere af staterne har vedtaget, at det skal være forbudt at få en abort, så snart der er hørt et hjerteslag.

Man kan ofte høre hjerteslag efter seks ugers graviditet, hvilket dog typisk er inden, en kvinde bliver klar over, at hun er gravid.

I Alabama er abortlovgivningen blevet yderligere strammet, idet delstaten har gjort det kriminelt at foretage en abort på noget som helst tidspunkt i graviditeten. Også hvis den gravide er mindreårig, eller graviditeten er et resultat af incest eller voldtægt, er det kriminelt at få abort. Læger, der udfører aborter, vil blive straffet med fra 10 til 99 års fængsel, ifølge den nye lov.

Op mod hver tredje af de 50 amerikanske delstater har i år arbejdet på nye love, som skal begrænse kvinders adgang til abort, har Ritzau tidligere oplyst.

»Det er en krise. Det er en krise rettet mod kvinder,« siger Kate Gilmore til den britiske avis The Guardian.

Gilmore henviser samtidig til, at det ikke bare er på delstatsniveau, at abortlovgivningen bliver strammet.

Også i FN arbejder USA for at udelukke abortspørgsmål fra internationale resolutioner – ligesom den, FN for nyligt vedtog om at modarbejde voldtægt i væbnede konflikter.

Resolutionen skal sikre hjælp til kvinder, der har været udsat for voldtægt i væbnede konflikter, og flere europæiske regeringer kæmpede for, at hjælpen også skulle bestå i at sikre kvinder adgang til abort. Det ville USA, der truede med at nedlægge veto mod resolutionen, ikke medvirke til.

Kate Gilmore mener, at det er konservative, kristne organisationer, der står bag det, hun kalder for et angreb mod kvinders rettigheder i USA. Og organisationerne ignorerer fakta, når de presser på for at gøre abort ulovlig, mener Kate Gilmore.

Forskning viser, at kvinder ikke afholder sig fra abort, fordi det bliver ulovligt – i stedet får de udført mere risikable aborter, som kan være livstruende. I velhavende lande er der hvert år 30 kvinder, der dør for hver 100.000 usikker abort, som finder sted, konkluderer Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I mindre velhavende lande er det helt op til 220 kvinder, der dør, for hver 100.000 usikker abort. Og i afrikanske lande syd for Sahara er antallet væsentligt højere – her dør hvert år 520 kvinder for hver 100.000 usikker abort, skriver The Guardian.

»Det er et angreb på sandhed, videnskab og universelle værdier og normer,« siger Kate Gilmore til The Guardian:

»Du har ret til din egen holdning, men du har ikke ret til dine egne fakta.«

Selv om flere amerikanske delstater vedtager ny abortlovgivning, træder lovene endnu ikke i kraft, men lander i de fleste tilfælde formentlig i USAs højesteret – og det er nøjagtigt, hvad lovgiverne i flere stater håber på.

I 1973 traf USAs højesteret en skelsættende afgørelse, som sikrede kvinder adgang til fri abort. Dengang konkluderede højesteret, at det var i strid med forfatningen, når delstater forhindrer kvinder i at få abort i de første tre måneder af graviditeten.

Mange republikanere har i årtier ønsket et opgør med højesteretsafgørelsen, som ofte omtales som Roe vs Wade. Med udnævnelsen af Brett Kavanaugh som ny højesteretsdommer har præsident Trump sikret et konservativt flertal i højesteretten – og dét, håber mange Republikanere, kan bane vej for en ny afgørelse i abortspørgsmålet.

Jo flere af delstaternes abortstramninger, der ender i højesteret, des større er sandsynligheden for en ny afgørelse, lyder vurderingen.