FN: Hver tredje i gummibådene på Middelhavet er en flygtning

Hver tredje, der er om bord i gummibådene fra Nordafrika med kurs mod Europa, får tilkendt beskyttelse i Europa og er i den forstand flygtninge. Inger Støjberg mener, at der er behov for at få endnu mere gang i hjemsendelserne

Foto: ANDREAS SOLARO. Migrants and refugees seated on a rubber boat grab life jackets thrown by members of the crew of the Topaz Responder rescue ship run by Maltese NGO Moas and Italian Red Cross, off the Libyan coast in the Mediterranean Sea, on November 3, 2016. / AFP PHOTO / ANDREAS SOLARO
Læs mere
Fold sammen

Passagererne i de overfyldte gummibåde på Middelhavet er ikke udelukkende afrikanske migranter med kurs mod Italien og det øvrige Europa for at finde et bedre liv. Godt og vel hver tredje er flygtning i den forstand, at de opnår beskyttelse i EU.Det fastslår en ny rapport fra FNs Flygtninge­høj­kommissariat (UNHCR), der har talmaterialet fra EUs statistikkontor, Eurostat.

Helt præcist har landene i Europa i gennemsnit givet flygtningestatus eller anden form for beskyttelse til 34 procent af de godt 81.000 personer, der i årets første seks måneder har taget turen fra Libyen.

»Det er udtryk for, at der ulig den gængse opfattelse er mange, der har ret til og krav på international beskyttelse,« siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson i Danmark for UNHCR Nordeuropa.

»Tallet er altså udtryk for, at der er brug for legale og sikre veje til at søge asyl i Europa, så de, der har brug for beskyttelse, ikke skal ty til menneskesmuglere,« understreger Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Opgørelsen omfatter de ti lande, hvorfra der er ankommet flest migranter og flygtninge i årets første seks måneder – det er Nigeria, Bangladesh, Guinea, Elfenbenskysten, Gambia, Senegal, Mali, Eritrea, Marokko og Sudan.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at vi i øjeblikket er vidne til en »folkevandring til Europa«.

»Det viser det jo tydeligt, når mere end 60 procent af de ti hyppigst ankomme nationaliteter til Italien vurderes til ikke at have behov for beskyttelse i EU-landene,« siger Inger Støjberg:

»Det er en kendt sag, at der blandt de europæiske lande kan være variationer i praksis af tildeling af opholdstilladelser, men alt for mange har ikke behov for beskyttelse, og derfor er det vigtigt at få endnu mere gang i hjemsendelserne.«

At 34 procent af de pågældende opnår beskyttelse i Europa kommer imidlertid bag på Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

»Jeg troede, at tallet var lavere. Men det ændrer ikke ved det faktum, at op mod to ud af tre er migranter, som ikke kan få asyl i Europa, men som vi har store problemer med at sende retur. Dette er det reelle problem, og derfor er det godt, at den libyske kystvagt nu vender bådene om,« siger Marcus Knuth.

Også generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, er overrasket.

»Jeg troede umiddelbart, at tallet var 10 til 20 procent, men det viser jo, at man skal være varsom med at sige, at det kun er migranter, der søger mod Europa. Tallet understreger, at EU er nødt til at have en procedure, så personer med behov for beskyttelse kan søge asyl. Derfor er det ingen løsning at sende bådene retur til det kaotiske Libyen,« siger Kamm.

Jesper Brix, der er direktør i den danske afdeling af Læger uden Grænser, er til gengæld ikke overrasket over, at godt hver tredje får beskyttelse.

»Vi arbejder jo i flere af de lande, som folk flygter fra, og vi kan se, at der er mange grunde til at søge beskyttelse, selv om man ikke kommer fra et land i egentlig krig,« siger Jesper Brix, der ligesom flere andre humanitære organisationer har redningsskibe i Middel­havet.

Skibenes indsats kritiseres fra flere sider, herunder EU-landenes regeringer. De mener, at de humanitære organisationer tilskynder migranter og flygtninge til at tage den risikable tur over Middelhavet, fordi de humanitære skibe øger chancerne for at blive reddet.