FN går ind i Libyen

FN går nu ind i Libyen med et humanitært team efter kampen mellem rebellerne og Gaddafis styrker intensiveres.

FNs generalsekretær Ban Ki-Moon. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAULO FILGUEIRAS / UN HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at situationen i Libyen har taget til med blodige kampe mellem rebellerne, der kræver at Gaddafi går af, og Gaddafis tilhængere, har FN nu besluttet sig for at gå ind i Libyen.

FNs generalsekretær, Ban Ki-Moon, har udnævnt en tidligere minister fra Jordan, Abdelilah Al-Khatib, til at styre processen og stå i spidsen for et humanitært team, som skal ind i Tripoli, for at give en vurdering af situationen, skriver BBC.co.uk.

Udmeldingen kommer sammen med en tydelig fordømmelse af Gaddafis hårde metoder, som allerede har kostet 6500 mennesker livet, ifølge Gulf News, en engelsksproget avis fra Dubai.

Ban Ki-Moon siger blandt andet, at "det er de civile, som er ofrer for hovedparten af den brutale vold". Han beder samtidig Gadaffi om at stoppe de voldelige overfald på befolkningen. Han fortsætter med en direkte besked til Gaddafi.

- Dem som overtræder internationale humanitære love eller begår forfærdelige forbrydelser må holdes ansvarlige for deres gerninger, siger Ban Ki-Moon.

Til trods for den hårde udmelding fra Ban Ki-Moon har Gadaffi indvilliget i at give teamet adgang til hovedstaden Tripoli i den nordvestlige del af Libyen.

Kampene bliver ved

Meddelelsen kommer efter endnu en blodig weekend i Libyen, hvor Gaddafis styrker kæmpede sig vej ind i Misrata, som ellers har været under rebellernes kontrol, før de igen måtte kapitulere til rebellerne.

En lokal læge fortalte BBC, at 21 døde og over 100 sårede var blevet ført ind til hospitalet i Misrata efter kampene, som varede over seks timer.

Den Libyske befolkning har appelleret til det internationale samfund om at forbyde al flytrafik over Libyen, for at forhindre Gaddafi i at angribe befolkningen fra luften.