FN-chef opfordrer præsident Duterte til at søge psykiater

Filippinernes regering vil sætte FN-medarbejder på terrorliste. Højkommissær kalder det uacceptabelt.

Præsident Rodrigo Duterte. Fold sammen
Læs mere
Foto: -

Geneve. Filippinernes præsident bør finde en psykiater, mener FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein.

Præsident Rodrigo Dutertes angreb på menneskerettighedsaktivister kræver ifølge højkommissæren et modsvar.

- Han må opsøge en eller anden form for psykiatrisk hjælp. Disse kommentarer er uacceptable. Uacceptable, siger Zeid Ra'ad al-Hussein på et pressemøde.

Højkommissæren kræver, at FN's Menneskerettighedsråd må tage stilling til aktuelle udtalelser fra præsidenten.

Den usædvanligt hårde melding fra Zeid Ra'ad al-Hussein følger en beslutning i Dutertes regering om at sætte en FN-medarbejder og flere andre på en terrorliste.

/ritzau/Reuters