FN-chef: Islamister skal ind i varmen

InterviewForsoning mellem regering, klaner og islamister er eneste mulighed for at undgå, at Somalia falder tilbage i kaos. En hurtig militær sejr er intet værd, hvis man ikke har planlagt freden, advarer dansk FN-chef.

»Man overser virkeligheden, hvis man tror, at man kan operere fuldstændig uden om de islamiske grupper. Kunne man formå de moderate islamiske ledere, der havde skabt lov og orden i store dele af det sydlige Somalia, til at gå med i en fælles løsning, vil det være langt mere holdbart end alene at basere sig på etiopiske styrker og senere afrikanske fredstyrker.«

Sådan lyder det advarende fra chefen for FNs børnefond UNICEF i Somalia, danskeren Christian Balslev-Olesen, efter de seneste kampe, der har drevet Somalias islamiske militser på flugt mod Kenya.

Med støtte fra etiopiske tropper er hovedstaden Mogadishu nu igen i hænderne på landets midlertidige regering og regeringsstyrker. Og om få dage håber BalslevOlesen at kunne flyve ind fra Nairobi og møde regeringen, så nødhjælpsarbejdet kan komme op i fuld styrke.

Hvad er dit budskab til dem?

»Det handler om ridse spillereglerne klart og tydeligt op for dem. Vi vil insistere på, at man ikke falder tilbage til tiden med vejspærringer og krigsherrer der sidder og styrer. Der er nu en mulighed for, at den her regering kan få kontrol over hele landet og gennemføre projekter for befolkningen på uddannelses- og sundhedsområdet, som man ellers har været afskåret fra,« siger Balslev-Olesen.

Men et andet scenarium giver anledning til stor bekymring.

»Det vil være at se islamisterne på en eller anden måde organisere sig i en guerillakrig. Derfor er en national forsoningsproces nøglen til at skabe stabilitet. Ellers er vi tilbage til det, vi har kendt fra de tidligere 15 år uden regering i Somalia. Faktisk er en forsoningsproces vigtigere end fredsstyrker,« lyder det fra Balslev-Olesen.

Alle skal om bord
Den somaliske overgangsregering bør altså sætte sig ned og invitere klanledere, ældreråd, tidligere og nuværende krigsherrer - de såkaldte warlords - samt repræsentanter for islamisterne med til forsoningsmøder.

»Alle parter skal ombord i en fælles løsning for Somalia. Det står tydeligt, når man ved, hvad der sker i Kabul og Bagdad. Den militære løsning var den simple, men den garanterede ikke for lov og orden og betød ikke en forbedring af vilkårene og bekæmpelse af de ulykker, der rammer kaoslande som Afghanistan, Irak og Somalia,« vurderer Balslev-Olesen.

Hvordan skal islamisterne involveres i en forsoningsproces?

»Det er rigtigt, at militserne er flygtet. Men lederne af »De Islamiske Domstole« er der jo stadigvæk. Og der er allerede kontakter til disse islamiske ledere. Regeringen har jo ikke bare tilbudt amnesti til islamisterne, men appelleret om forhandling. De repræsenterer trods alt et eller andet i Somalia og var fundamentet for en eller anden form for lov og orden. Mogadishu var i den periode mere rolig end de foregående 15 år,« minder Balslev-Olesen om.

Samtidig føler han sig foranlediget til at fastslå, at han ikke hermed udtrykker støtte eller sympati:

»Men jeg aflæser den faktiske virkelighed. Man tog reelle initiativer for at sikre, at nødhjælpen nåede frem til befolkningen. Det har krigsherrerne aldrig interesseret sig for, og den struktur, som islamisterne også leverede, betød, at vi fik vaccineret næsten 90 pct. af alle børn, hvad vi aldrig har kunnet tidligere,« siger FN-chefen.

Læren fra Bagdad
Hvordan ser du på de etiopiske soldaters tilstedeværelse?

»Jeg tror, det er afgørende for en national forsoningsproces, at de tropper kommer ud omgående! Etioperne er lige præcis det, der binder somalierne sammen - nemlig modstaden mod en ydre fjende,« siger Balslev-Olesen.

Efter flere krige og mistro til den fortrinsvis kristne nabo, Etiopien, stikker somaliernes fjendskab mod etioperne dybt - og hvis de bliver alt for længe, kan de på sigt blive det kit, der kan binde majoriteten af somaliere sammen. Etioperne vil langtfra blive betragtet som en fredsstyrke:

»Er det noget der trækkes ned over hovedet på befolkningen, vil vi desværre nok se kaos og guerilla-angreb på de etiopiske tropper,« lyder det fra FN-chefen.

»For selv om islamisterne som milits er på vild flugt, er de jo ikke forsvundet, men har blot smidt uniformerne og er smeltet ind i befolkningen. Det er en realitet, man skal forholde sig til, og jeg tør slet ikke tænke Bagdad og Irak ind her. For der er nogle rimeligt store risici i, at man får en hurtig militær sejr, men ikke har planlagt freden. Det har vi set før,« konstaterer Balslev-Olesen.

Kenya lukker grænsen
På forbløffende kort tid lykkedes det i indeværende og i sidste uge etioperne og de somaliske regeringstyrker at slå den islamistiske milits på flugt. I hurtig rækkefølge opgav de først Mogadishu og siden den sydlige havneby Kismayo, nu jages de på grænsen til Kenya, som mange menes at ville krydse.

Men kenyanerne er forberedt og har, ifølge Christian Balslev-Olesen, forstærket deres militære tilstedeværelse og lukket grænsen hermetisk:

»Der er masser af flygtninge, der sidder og venter på den somaliske side af grænsen - og det er ulovligt i følge Geneve-konventionen at spærre grænsen. Men for kenyanerne og andre er det helt afgørende, at udnytte muligheden for at fange nogle af dem, der har stået på terrorlisten og som man har været på jagt efter i mange år,« siger Balslev-Olesen.

Han henviser til, at USA har anklaget bagmændene til bombningen af den amerikanske ambassade i Nairobi i 1998 for at skjule sig i Somalia.

Den lukkede grænse betyder imidlertid at nødhjælpsarbejdet hen over grænsen umuliggøres. Det er i de samme områder, der er kraftige oversvømmelser og samtidig er de mange tusind hjemløse udsat for epidemier - bl.a. den dødelige blødningssygdom Rift Valley-feber.

»Vi hæmmes på alle måder af den hermetisk lukkede grænse,« beklager den danske FN-chef.