FN-chef: Der er stadig hårdt arbejde forude

Chefen for FNs mission i mod ebola melder om fremskridt. Men man er langt fra i mål endnu.

Foto: ZOOM DOSSO. Ismail Ould Cheikh Ahmed, leder af FNs mission mod ebola 
Læs mere
Fold sammen

Selv i Sierra Leone, der har overhalet nabolandene Guinea og Liberia i antallet af ebola-syge, og hvor smitten har vist sig særligt svær at inddæmme, er det muligt at fremhæve positive resultater. Men der er fortsat væsentlige udfordringer i kampen mod den dødelige sygdom – og det internationale samfund skal være forberedt på, at alle tre vestafrikanske lande vil have brug for en hjælpende hånd lang tid ud i fremtiden.

Det fastslår Ismail Ould Cheikh Ahmed, der er udpeget af FNs generalsekretær Ban Ki-moon til at lede UNMEER (United Nations Mission for Ebola Emergency Response, red.), i et eksklusivt interview med Berlingske.

»For bare tre uger siden havde vi ikke tilstrækkeligt med behandlingscentre, vi havde ikke laboratorier på plads, og vi havde ikke nok uddannede begravelseshold. I dag har vi alt det, så endelig har vi den rette kapacitet til at kunne reagere,« siger han.
Men i nogle lokalsamfund er der fortsat modstand mod et lade sig behandle, hvilket resulterer i, at kun ca. 30 pct. af behandlingscentrenes sengepladser er i brug. Og der er en udbredt opfattelse af, at centrene er et sted, man kun kommer for at dø, så der går for lang tid, fra de lokale får symptomer, til de kommer for at få behandling.

»Her er det nødvendigt at mobilisere lokale ledere som høvdinge og imamer for at få dem til at forstå, at det kun er ude lokalt, at man kan stoppe sygdommen,« siger UNMEER-chefen, som erkender, at der i starten blev begået en række fejl i mødet med de isolerede lokalsamfund.

»Folk ankom til landsbyerne fuldstændigt tildækkede af sikkerhedsudstyr, og beboerne troede, at de var zombier eller kom fra en anden planet, og blev naturligvis bange. Når holdene kommer ud i dag, viser de, hvem de er, og forklarer tydeligt, at de kommer for at hjælpe.«

Har det internationale samfund i din optik nok fokus på ebola-krisen?

»Tallene viser positive resultater, og der er samtidig så mange andre humanitære kriser i verden, så vi er bekymrede for, om det internationale samfund mister interessen. I løbet af de sidste tre uger har vi i de tre lande haft 900 nye smittede og mere end 800 dødsfald, men desværre ser vi, at fokus er ved at skifte,« siger Ismail Ould Cheikh Ahmed og understreger, at det også mærkes tydeligt på de tilgængelige ressourcer.

»I begyndelsen af krisen indsamlede vi en masse penge, men vi er ved at løbe tør. Vi havde 130 millioner dollar i vores Trust Fund, og nu er 110 af dem brugt. I dag har vi ikke ét stort ebola-udbrud, men mere end 50 forskellige mindre udbrud, og det kræver vores tilstedeværelse i alle disse små distrikter, hvilket fordrer finansiering.«

Målet for ham er ikke kun at nå til 0 sygdomstilfælde, men også at sikre, at landene kan håndtere nye udbrud fremadrettet.

»Den bedste arv, vi kan efterlade os, er at styrke sundheds- og uddannelsessystemet, så landene er modstandsdygtige. Så hvis de i fremtiden får et ebola-tilfælde, så er de i stand til at isolere det, behandle det og reagere korrekt. For det er vigtigt at forstå, at vi kan eliminere ebola (udbruddet, red.), men vi kan ikke udrydde ebola (virussen, red.)«.

Desuden advarer UNMEER-chefen det internationale samfund om, at de tre ebola-hærgede lande i Vestafrika vil have indtrængende behov for hjælp til at genopbygge deres økonomier og samfund, efter sygdommen er nedkæmpet.

»Disse lande har tabt. Liberia og Sierra Leone, som har været hærget af borgerkrig i mange år, var ellers begyndt at opnå resultater, men de fleste af dem er pludselig slået ihjel af ebola. Sierra Leone var tæt på en vækst på 11 procent, men nu er markedet kollapset.«

Men lige nu og her, er du så optimist?

»Absolut. Jeg tvivler ikke på, at vi vil nå til 0 tilfælde. Vi må være varsomme med at spå om, hvor lang tid det vil tage, så vi ikke begynder at fejre for tidligt, men vi oplever en ekstraordinær indsats fra både det internationale hjælpearbejde, lokalsamfundene og politikerne. Så der er stadig hårdt arbejde forude, men vi kan nå i mål.«