FN: Behovet for nødhjælp har aldrig været større

Særligt i de konfliktplagede lande Afghanistan, Etiopien og Myanmar er behovet for nødhjælp ifølge FN steget.

FILE PHOTO: Fatuma Hussein, 65, sits in her shelter with her family at a camp for the internally displaced due to the fighting between the Ethiopian National Defense Force (ENDF) and the Tigray People's Liberation Front (TPLF) forces in Dessie town, Amhara region, Ethiopia, October 8, 2021. REUTERS/Tiksa Negeri/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: TIKSA NEGERI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FN har sendt en appel ud om, at der er brug for 269 milliarder kroner til at dække behovet for nødhjælp verden over næste år.

Behovet for nødhjælp er større end før på grund af coronapandemien, klimaforandringer og konflikter, der sender flere mennesker på randen af hungersnød.

Det konkluderer FN i en ny rapport torsdag.

Appellen er sendt ud på baggrund af et årligt overblik over behovet for humanitær nødhjælp.

FN anslår, at 274 millioner mennesker vil få brug for nødhjælp næste år. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med behovet i år, der allerede var rekordstort.

Det betyder, at 1 ud af 29 personer i verden vil få brug for hjælp i 2022. Det er en stigning på 250 procent siden 2015, hvor 1 ud af 95 havde brug for nødhjælp, skriver FN i rapporten.

Antallet af mennesker i nød »har aldrig været så højt som dette«, siger FN's nødhjælpschef, Martin Griffiths.

At yde hjælp til så mange mennesker er ifølge nødhjælpschefen ikke bæredygtigt, men det er nødvendigt.

Den danske udviklingsminister, Flemming Møller Morten (S), siger i en udtalelse, at han har modtaget FN's rapport med bekymring.

»Tallene går den forkerte vej. Det rør mig dybt, at antallet af mennesker, der behøver humanitær hjælp stiger,« siger han og tilføjer:

»Det bekræfter mig i, hvor vigtigt det er, at vi er til stede, dér hvor det er sværest og behovene er størst.«

Særligt i de konfliktplagede lande Afghanistan, Etiopien og Myanmar er behovet steget de seneste år.

Der er også blevet anmodet om milliarder af dollar til at hjælpe de mange millioner mennesker, der er ramt af langvarige konflikter i Syrien og Yemen.

Ifølge Griffiths er situationen mest alvorlig i Etiopien, hvor tusindvis har mistet livet, og millioner er blevet fordrevet, siden premierminister Abiy Ahmed sendte soldater ind i Tigray-region for mere end et år siden.

Det anslås, at mere end 26 millioner har brug for nødhjælp i landet, hvoraf 400.000 af dem er på randen af hungersnød.

/ritzau/AFP