Flygtningestrømmen til EU er større end i 2015 - og langt flere drukner

Næsten 260.000 flygtninge og migranter er ankommet til EU i de første syv måneder af 2016. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til samme periode i 2015. Stadig flere drukner undervejs, bl.a fordi smuglerne er blevet mere skruppelløse.

Bådflygtninge. Fold sammen
Læs mere

På trods af aftalen mellem EU og Tyrkiet om, at tyrkerne skulle hjælpe med at bremse flygtningestrømmen til Europa, er der ankommet flere flygtninge og migranter til EU de første syv måneder af 2016 sammenlignet med de samme måneder sidste år: Indtil udgangen af juli 2016 ankom 257.186 til EU via Middelhavet – det er 37.132 flere end i samme periode i 2015.

Opgørelser viser desuden, at et større antal er druknet på turen over Middelhavet. I år er antallet af druknede allerede på 3.120, sammenlignet med 1.970 i 2015. Flere er også omkommet andre steder på smuglerruterne. Kun dødstallet blandt flygtninge og migranter på vandring indenfor EUs grænser er faldet fra 31 til 26 personer.

Joel Millman, talsmand for International Organization for Migration (IOM) mener først og fremmest, at de høje antal druknede flygtninge og migranter giver grund til bekymring.

»De høje dødstal på Middelhavet indikerer, at smuglerne er blevet mere skruppelløse. Antallet af flygtninge, som er nået frem til Italien med båd fra Libyen, er næsten identisk med 2015. Men langt flere end tidligere drukner undervejs,« siger han til Berlingske.

Ifølge IOM er 64 syriske flygtninge blevet skudt og dræbt af tyrkiske soldater på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet i 2016 på grund af den skærpede grænsekontrol.

Aftale med Tyrkiet halter

Men Joel Millman tror ikke, at antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til EU i august i år, vil være lige så dramatisk som i samme periode i 2015, hvor 156.000 flygtninge og migranter på kort tid ankom til EU.

»Jeg tror ikke, at Grækenland vil opleve en pludselig stigning som i august og september sidste år,« siger han med henvisning til den aftale, EU indgik med Tyrkiet i marts om at bremse flygtningestrømmen mellem Tyrkiet og EU.

Ifølge aftalen skal afviste asylansøgere samt flygtninge og migranter, der ikke søger asyl, men vil rejse videre nordpå, sendes retur fra Grækenland til Tyrkiet. For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage, har EU forpligtet sig til at tage imod en anden syrisk flygtning fra en flygtningelejr i Tyrkiet.

Et italiensk flådefartøj samler her en gruppe flygtninge op, der har forsøgt at krydse Middelhavet fra Nordafrika til Italien. Foto:. EPA Fold sammen
Læs mere

Men aftalen halter. Der kom 160.000 flygtninge til Grækenland de første syv måneder af 2016, men meget få er blevet sendt tilbage til Tyrkiet, fordi det kræver tid at behandle de mange asylsager.

På det seneste er Tyrkiet begyndt at true EU med at bryde aftalen, med mindre EU opfylder Tyrkiets krav om at tildele tyrkiske statsborgere visumfri rejser til EU inden oktober 2016. Det er første gang, Tyrkiet sætter en tidsfrist for opfyldelsen af visum-kravet.

Både Joel Millman og EU ser dog stadig aftalen som et positivt skridt. De græske myndigheder siger, at den stort set bliver overholdt, og Joel Millman siger, at den har skabt en »pause«, hvor andre initiativer kan blive implementeret.

»Et af de initiativer er et fælles projekt mellem IOM og Tyskland, som skal sikre familiesammenføring og dermed forhindre, at hele familier bevæger sig ud på en farefuld rejse over Middelhavet til Europa,« siger Joel Millman.

Græske øer som flygtningecentre

Blandt EU-lande er der beykymring over, at den tyrkiske trussel får aftalen til at vakle og kan ændre alle forudsigelser om presset på EUs grænser. EU er nødt til at forberede sig på en situation, hvor der uden Tyrkiets hjælp intet er, som forhindrer de høje flygtningetal fra perioden august-november 2015 i at gentage sig.

»Vi er meget bekymrede, og vi er nødt til at have en nødplan,« citerer tyske Bild den græske immigrationsminister Yiannis Mouzalas for at sige.

Den græske minister har siden benægtet citatet, men det har øget fokus på en såkaldt »Plan B« for EU, hvis aftalen med Tyrkiet ikke holder. Ifølge kilder i EU er en af de idéer, der drøftes, at indlogere flygtninge på græske øer og gøre disse øer til store flygtningecentre.

BMINTERN - A woman holds her baby on her arms as she sits on the ground among tents at the port of Piraeus, where nearly 1, 500 refugees and migrants live at a makeshift camp or in passenger areas, in Athens on July 3, 2016. / AFP PHOTO / Angelos Tzortzinis Fold sammen
Læs mere

En faktor, som EU også er nødt til at forholde sig til, er de voldsomme kampe i Irak og Syrien. I øjeblikket skaber de intense bombardementer af den syriske by Aleppo frygt for endnu en flygtningestrøm, der i første omgang vil nå Tyrkiet kun omkring 60 kilometer fra den sønderskudte storby.

Desuden advarede Internationale Røde Kors for nylig om, at flere end en million irakere kan blive drevet på flugt, når det ventede slag om Islamisk Stats irakiske »hovedstad«, Mosul, indledes.

»Situationen er uforudsigelig, og vi er nødt til at forberede os på det værste,« siger Robert Mardini, der er leder for Internationale Røde Kors i Mellemøsten, til Iraqi News.

Flere end fem millioner syrere er flygtet ud af Syrien de seneste fem år. I 2015 ankom flere end en million flygtninge til Europa fra Tyrkiet og Nordafrika. Ifølge en rapport fra Pew Research Center søgte 1,3 millioner mennesker asyl i EU-landene, Norge og Schweiz i 2015.

 

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til Iraqi News. Den er siden blevet opdateret.