Flygtningestrømmen med kurs mod EU vil tage til

Udfordringer. Antallet af bådflygtninge og migranter, der ankommer til EU, er steget markant i 2015. Eksperter forudser endnu en stigning i 2016 – medmindre Syrien og Libyen, mod forventning, stabiliseres.

Tusindvis af flygtninge fra Afrika og det krigshærgede Mellemøsten søger i disse måneder mod Europa. Foto: Marko Djurica Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Ingen tør gætte på konkrete tal. Og ingen aner, hvor mange flygtninge og migranter der vil sætte kurs mod EU de kommende måneder og år.

Men nødhjælpsarbejdere og flygtningeeksperter er ikke overraskede over, at antallet af migranter og flygtninge til EU er steget voldsomt i 2015. Og det vil heller ikke komme som nogen overraskelse, hvis tallet fortsætter med at stige i 2016.

Officielle tal viser, at mere end fire millioner flygtninge opholder sig i Syriens nabolande, og i kaosramte Libyen menes mellem 300.000 og 500.000 mennesker at have kurs mod Europa. Flere end 350.000 migranter og flygtninge er ankommet til EU de første otte måneder af 2015. I hele 2014 ankom 280.000.

»Det er et godt tidspunkt at rejse til Europa,« siger Joel Millman, talsmand for International Organization for Migration med hovedsæde i Genève.

»Tusinder befinder sig i en desperat situation, og andre tusinder rykker nu, fordi de altid har drømt om at tage til Europa. Og nu er det muligt,« siger han.

Joel Millman tror ikke, at antallet af flygtninge, der retter kurs mod Europa, vil fordobles i 2016, men han tror på endnu en stigning.

»Det er simpelthen umuligt at sætte tal på. 99 procent af de syriske flygtninge ville rejse hjem, hvis de kunne. Men det kan de ikke, for krigen fortsætter, og nabolandene er belastede. I Afrika har mange desperate vilkår, og der er ikke længere nogen Muammar Gaddafi til at stoppe flygtninge og migranter,« siger Joel Millman.

Uoverskuelige udfordringer

Syrien og Libyen er brudt sammen, og omfattende netværk af menneskesmuglere muliggør turene over Middelhavet.

Samtidig lever mange af de fire millioner syrere, der er flygtet til Syriens nabolande, Tyrkiet, Jordan og Libanon, under så kummerlige og usikre forhold, at en del af dem også forventes at søge mod Europa, som tiden skrider frem. Netop den udvikling ser udenrigsminister Kristian Jensen (V) som de kommende måneders store og potentielt uløselige udfordring.

»Vi kan løse udfordringerne med dem, der er kommet hertil. Det er svært, det er meget svært, men vi kan løse det. Men vi kan ikke løse udfordringen, hvis det er sådan, at alle de mennesker, der sidder i flygtningelejre i Jordan og Libanon, pludselig sætter sig i bevægelse op mod Europa,« siger Kristian Jensen.

I Jordan, hvor størstedelen af de 650.000 syriske flygtninge opholder sig i byerne og på gaderne uden for flygtningelejrene, har FN for nylig besluttet at skære de daglige madrationer til dem, der ikke opholder sig i lejrene, væk. Lokale og internationale hjælpe­organisationer har ofte ikke ressourcer nok til at yde den hjælp, de ønsker at yde.

Når Jann Sjursen, generalsekretær for nødhjælpsorganisationen Caritas Danmark, ser på den overordnede situation for flygtninge og migranter fra især Mellemøsten og Afrika, er »desperation« det første ord, han tænker på.

»Der er så mange push-faktorer i øjeblikket. Hvis det ikke ændrer sig, tror jeg, der vil komme flere flygtninge. Også til Europa,« siger han.

Jann Sjursen tør heller ikke gætte på fremtidige tal, men analysen hos Caritas er, at situationen direkte afhænger af, hvad der sker i Libyen, Syrien, Irak og en række andre lande. Situationen i øjeblikket er et resultat af flere års pres.

Med »push-faktorer« mener han de forhold, der er med til at sætte flygtninge og migranter i bevægelse. Lige fra krigen i Syrien, til de forholdene i nabolandene. Men også de kaotiske forhold i Libyen sat sammen med krige, undertrykkelse og meget dystre fremtidsudsigter på store dele af det afrikanske kontinent. Mens der er klare push-faktorer i Afrika og Mellemøsten, har en pull-faktor, altså en faktor, der tiltrækker migranter og flygtninge, ifølge Jann Sjursen, udviklet sig i Europa:

»Hele modtagerapparatet er brudt sammen, hvilket presser de mange flygtninge, der har krav på behandling. Men det skaber også falske forhåbninger hos mange, der ikke nødvendigvis har samme rettigheder.«

Ingen vej tilbage

TV-stationen al-Jazeera interviewede for nylig en række afrikanske migranter og flygtninge, der blev fanget af den libyske kystpatrulje, inden de nåede internationalt farvand. Nu opholder de sig i en libysk lejr, der minder om et fængsel, mens tusinder andre dagligt forsøger at nå den italienske kyst i små joller. Fælles for de interviewede er ønsket om at begynde på en frisk, fordi deres hjemlande er hærget af krig, og fordi udsigterne til at skabe en tryg tilværelse med job og familie ikke eksisterer.

I øjeblikket gør en række lande og organisationer en indsats ud for Libyens kyst for at redde de mange migranter og flygtninge fra at drukne. Næsten 3.000 bådflygtninge er druknet i Middelhavet alene i 2015.

Martin Lemberg, adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i asylpolitik, beskriver situationen i Libyen og Syrien som en dårlig spiral, som EU er fanget i.

»Det er ikke lykkedes at stoppe strømmen fra Libyen, der er ét stort kaos. Enten vil ruten mellem Libyen og EU forblive åben, eller også vil det komme til en eskalering af konflikten. I Syriens tilfælde vil flere søge bort fra det krigshærgede land, og hvis de først flygter, kommer de ikke tilbage foreløbig,« siger Martin Lemberg.

Ingen internationale hjælpeorganisationer har offentliggjort prognoser for antallet af flygtninge til EU i 2016.