Flygtningestrøm lægger pres på tolerante tyskere

45-årige Muhammed fra Syrien er blot en enkelt skæbne blandt mere end 200.000 flygtninge, der i øjeblikket opholder sig i Tyskland. Flygtningestrømmen sætter tyske politikere under pres, mens antallet af overgreb og brandattentater på asylcentre er i stigning.

Muhammed (t.v.), Ahmed og Mazen, der alle er flygtninge fra Syrien, i deres fælles køkken og dagligstue. Foto: Hannes Jung Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DRESDEN: Temperaturen minder ham næsten om Damaskus. På en af årets varmeste sommerdage sidder 45-årige Muhammed i undertrøje i en lejlighed i det centrale Dresden. Han forsøger at fordrive ventetiden med at ryge cigaretter og tale med sine fire med­beboere, der ligesom han selv er asyl­ansøgere fra Syrien.

Muhammed er en af de 34.000 syriske krigsflygtninge, der i den første halvdel af 2015 har ansøgt om asyl i Tyskland. Sammen med 22 voksne og fire børn flygtede Muhammed i begyndelsen af året fra Syrien til Tyrkiet i bil. Herfra kørte de videre til Grækenland, hvor rejsen mod nord i første omgang blev stoppet.

»Vi blev taget af politiet og placeret i en lille lejr. Derefter blev vi sendt til Athen. Vi blev løsladt og fik nogle papirer, der påbød os at forlade landet. Derefter fik vi kontakt med en »professionel«,« forklarer Muhammed med henvisning til den menneskesmugler, der hjalp ham med at skaffe en flybillet fra Athen til Tyskland. Muhammeds chancer for at få asyl i Tyskland er væsentligt større, fordi de græske myndigheder ikke fulgte Dublin-forordningen og registrerede ham som asylansøger i Grækenland.

Berlingske møder Muhammed på et asylcenter i Dresden, hvor den globale flygtninge­krise i stigende grad er begyndt at vise sit ansigt. Muhammed er blot en enkelt skæbne i den stadigt voksende strøm af flygtninge, som søger mod Europa og i særlig grad Tyskland, der er en af de mest eftertragtede destinationer blandt både flygtninge og migranter.

Muhammed har været seks måneder i Tyskland og har et positivt syn på sine nye omgivelser.

»Jeg ønskede at komme til »Deutschland«,« siger Muhammed til Berlingske. »Tyskland er et godt land med flinke mennesker. Her er frihed for alle. Man kan bo her uden at blive generet af nogen som helst.«

200.000 flygtninge

Omtrent 200.000 tusinde migranter opholder sig i øjeblikket i Tyskland. Godt 93.000 stammer fra det vestlige Balkan, som tyske myndigheder regner for et sikkert ophavsland. De øvrige flygtninge kommer primært fra Syrien, Afghanistan og Afrika.

Sidste år modtog den tyske indenrigsministerium 203.000 ansøgninger om asyl, hvilket er mere end dobbelt som mange som noget andet europæisk land. Tyske myndigheder vurderer, at det tilsvarende tal for 2015 vil fordoble sig.

Udviklingen sætter gemytterne i kog i det sædvanligvis meget indvandringspositive Tyskland. Fordi de tyske delstater har mere end almindelig svært ved at finde egnede boliger til de mange nytilkomne, er improviserede teltlejre med kummerlige forhold skudt op i større tyske byer, hvor myndighederne har problemer med at skelne mellem berettigede og ikke-berettigede asylansøgere. Derfor har CSU-formand Horst Seehofer foreslået oprettelsen af centre, der udelukkende har til formål at sende økonomiske flygtninge fra Balkan tilbage til deres oprindelsesland.

Mens de tyske politikere diskuterer bureaukratiske strategier, viser flygtningestrømmen sig i stigende grad i de store tyske byer. I de første seks måneder af 2015 har Hamburg taget imod godt 5.700 flygtninge, hvoraf godt 1.200 er midlertidigt indkvarteret i en af byens messecentre. I Berlin demonstrerer flygtninge mod deres vilkår på asylcentret i bydelen Moabit.

Kommunerne kæmper

I den tyske provins bebrejder mange lokalpolitikere regeringen i Berlin for at svigte de enkelte kommuner, der ikke har ressourcer til at løfte den finansielle og bureaukratiske byrde i forbindelse med den øgede flygtningestrøm. I stedet placeres de mange flygtninge i gymnastiksale og forsamlings­huse, hvor vandforsyning og sanitære forhold ofte er mangelfulde.

Netop den manglende evne til at huse de mange flygtninge medfører en række politiske udfordringer. Ikke mindst fordi Tyskland siden januar har oplevet en voldsom stigning i antallet af brandattentater på asylhjem. I 2014 registrerede det tysk indenrigs­ministerium 198 strafbare handlinger rettet mod flygtninge, herunder både brand­attentater og eksempelvis uanmeldte demonstrationer foran asylcentre. I de første seks måneder har tyske myndig­heder registreret 202 overgreb, herunder 22 volds­episoder og 173 handlinger med højre­ekstremistisk motivation.

Muhammed bor i dette lukkede hotel i Trachau – en forstad til Dresden. Foto: Hannes Jung Fold sammen
Læs mere

I april i år angreb ukendte gerningsmænd et planlagt asylcenter i den sachsiske landsby Tröglitz. Få uger forinden havde byens borgmester nedlagt sit hverv i protest mod manglende hjælp fra staten i forbindelsen med truslen fra højreekstremister, der planlagde en march foran borgmesterens private hjem. Situationen i Tröglitz fik stor opmærksomhed i de tyske medier, men der er langt fra tale om en enkeltstående hændelse.

For godt to uger siden blev et ubeboet asylcenter i udkanten af Dresden udsat for et brandattentat. I slutningen af juli blev fire syriske flygtninge overfaldet i delstaten Thüringen. Dagen forinden blev Røde Kors-medarbejdere i Dresden fysisk og verbalt chikaneret, mens de var i færd med at klargøre et asylcenter til indflytning. Alene i år har politiet i Sachsen registreret godt 50 angreb på delstatens asylcentre.

»Ubærlig udvikling«

Udviklingen har fået chefen for den tyske efterretningstjeneste, Verfassungschutz, til at advare mod en stigende voldsberedthed i højreradikale kredse, mens den tidligere tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher udtrykker bekymring for en udvikling, der minder om den bølge af brandattentater mod asylcentre, der rystede det genforenede Tyskland i begyndelsen af halvfemserne. Tysklands præsident, Joachim Gauck, omtaler udviklingen i brandattentater som »modbydelig« og »ubærlig«.

Samtidig har den tyske regering for nylig vedtaget en lov, der tillader såkaldt »gode« flygtninge, som flygter fra krig og trusler, at blive i landet, mens økonomiske flygtninge, der misbruger asylretten, i højere grad end tidligere skal udvises. I 2014 deporterede Tyskland i omegnen af 11.000 flygtninge. I de første fem måneder af 2015 er 4.500 flygtninge blevet sendt ud af Tyskland, der ikke har deporteret så mange flygtninge siden de tidlige halvfemsere, hvor asyldebatten rasede i Tyskland.

Ikke desto mindre kan det aldrende Tyskland, der for nylig overtog førstepladsen på listen over lande med laveste fødselsrater efter Japan, se frem til alvorlige demografiske udfordringer i de kommende årtier. Derfor har de tyske socialdemokrater med støtte fra Merkels CDU for nylig foreslået ny lovgivning, der skal gøre det lettere at udvælge fagligt kvalificerede migranter.

Teltlejren

Muhammed og hans fire medbeboere hører til de heldige asylansøgere, der af myndighederne er blevet indkvarteret i en regulær lejlighed med vand og el. I den anden ende af Dresden ligger den interimistiske teltlejr, hvis sanitære forhold i de seneste uger har rystet Tyskland. Omtrent tusinde flygtninge fra hele verden har i de seneste tre uger slået sig ned på en plads i den vestlige del af Dresden.

Denne fredag er den indhegnede lejr bevogtet af tydeligt nervøse sikkerheds­vagter, der udsætter Berlingskes udsendte for et krydsforhør, inden meldingen kommer: »Ingen adgang for journalister på nuværende tidspunkt.« Bag hegnet glimter rækker af hvide teltduge i sommersolen.

Blandt Muhammeds naboer på det nedlagte hotel finder vi Ahmed Aziz (t.v.) og hans familie. Foto: Hannes Jung Fold sammen
Læs mere

Uden for lejren sidder et par fyre i skyggen og tjekker deres mobiltelefoner. På en nærliggende kirkegård spiller en gruppe mørk­lødede fyre fodbold. Umiddelbart virker omgivelserne tilforladelige, men i sidste uge blev de sundhedsmæssige forhold i lejren genstand for opmærksomhed i hele Tyskland. Efter et besøg i lejren advarede to lokale læger mod lejrens sanitære forhold, der udgør en sundhedsrisiko for især de mange børn, der opholder sig på teltpladsen.

»De hygiejniske betingelser er utilstrækkelige, der er risiko for farlige sygdomme. Tilstandene svarer ikke til vores stan­darder«, siger lægen Gerhard Ehninger fra Dresdens universitetsklinik til avisen Die Welt.

En anden læge, Kai Loewenbruck, siger til Die Welt, at den humanitære situation i teltlejren minder om »krigslignende forhold« og strider imod den tyske grundlov. Med andre ord er den europæiske flygtningekrise alvorlige spørgsmål til det moderne Tysklands selvopfattelse som et indvandringsland.

»De råber efter mig på gaden«

Efter sin ankomst i Dresden kan Muhammed mærke lokalbefolkningens skepsis, når han går på gaden.

»Det er ikke fordi, jeg er blevet angrebet, men der er mange, der råber efter mig på gaden«, siger Muhammed. »De forstår ikke, hvorfor jeg er kommet. De tror, jeg er ligesom afrikanerne, der ikke har krig i deres hjemlande. Vi har et stort problem i Syrien«, siger han.

I Damaskus havde Muhammed indtil for to år siden både en tekstilfabrik og en modebutik, der solgte dametøj. På sine mange forretningsrejser til lande som Dubai, Jordan og Libanon har han lært at tale engelsk, men som syrer med palæstinensisk baggrund blev han klemt mellem Assads soldater og islamistiske oprørere. Begge sider krævede hans støtte, og til sidst måtte han flygte for at redde sit liv.

»Jeg ved, at der er mange tyskere, der gerne vil hjælpe flygtninge«, siger han. »Men da jeg kom hertil, så jeg også en anden side. Mange mennesker bryder sig ikke om udefrakommende. De stiller spørgsmål om, hvorfor vi er kommet, og hvad vi ønsker af Tyskland. De tror, vi kun er kommet på grund af penge. I Syrien havde vi masser af penge før krigen, vi er kun kommet på grund af vores sikkerhed.«