Flygtningepresset på Italien består

Der er kommet nye tal fra Frontex: Strømmen af asylansøgere til Italien er stort set på niveau med sidste år – og nu bruger stadig flere Egypten som transitland. Til gengæld er presset på de græske øer lettet særdeles markant.

Foto: KOCA SULEJMANOVIC. Ifølge helt nye tal fra Frontex – det europæiske grænseagentur – steg antallet af flygtninge og migranter, der ankom til Italien i juni med 24 procent sammenlignet med maj.
Læs mere
Fold sammen

Det er tænkeligt, at politikernes og mediernes opmærksomhed ikke længere er rettet mod flygtningekrisen. Men det betyder ikke, at krisen er pist væk forsvundet.

Ifølge helt nye tal fra Frontex – det europæiske grænseagentur – steg antallet af flygtninge og migranter, der ankom til Italien i juni med 24 procent sammenlignet med maj. I alt lykkedes det omkring 22.500 flygtninge og migranter at overleve sejlturen på Middelhavet fra Nordafrika til en italiensk kyst.

Dermed nåede det samlede antal flygtninge og migranter i Italien i årets første seks måneder op på cirka 69.500, hvilket næsten er det samme antal som for første halvår 2015.

Det er især borgere fra Nigeria, Eritrea og Sudan, der benytter denne såkaldte centrale middelhavsrute. Og mens flertallet fortsat sætter ud i overfyldte både fra kysten i det borgerkrigshærgede Libyen, er nabolandet Egypten i stigende grad begyndt at tjene som transitland for strømmen af flygtninge og migranter.

Dette advarede Frontex allerede om i sidste måned, og tilbage i februar fastslog en embedsmand i det egyptiske sikkerhedsapparat, at landets myndigheder står over for mere presserende opgaver, og derfor mangler der ressourcer til at slå ned på menneskesmuglernes forretning.

»Menneskesmugling er i vækst i Egypten. Myndighederne har for travlt med andre opgaver til at kunne håndtere det,« sagde sikkerhedskilden til nyhedsbureauet Reuters.

Presset på græske øer lettet

Til gengæld kommer der fortsat langt færre flygtninge og migranter til Europa via Tyrkiet og Ægæerhavet til de græske øer. Det skyldes ikke kun den omstridte flygtningeaftale, som EU indgik med den tyrkiske regering i marts, og som indebærer, at tyrkerne får milliarder af euro for at slå ned på menneskesmuglerne.

Det stærkt faldende antal gummibåde på Ægæerhavet skyldes også, at landene nord for Grækenland har skærpet grænsekontrollen og rejst pigtrådshegn, så flygtninge og migranter, der når frem til Grækenland, reelt strander på græsk jord.

I juni var det således kun 1.450 personer, der kom til Grækenland – et fald på 95 procent sammenlignet med juni 2015, som blev året, hvor grækerne i alt skulle håndtere næsten en million flygtninge og migranter fra især Syrien, Afghanistan og Irak, der sammen med pakistanere fortsat udgør flertallet.

Uden afløb bliver dråbe på dråbe også til en sø, og det er det, som både Grækenland og nu i særdeleshed Italien oplever: Strømmen af flygtninge og migranter fortsætter, men kan ikke komme videre op i Europa. Samtidig går det meget, meget trægt med at få grækernes og italienernes EU-partnere til at efterleve aftalen om byrdefordeling og genhuse nogle af de mange flygtninge.

Derfor kan det godt være, at vi på vore breddegrader oplever flygtninge- og mi­grant­krisen som ude af øje, ude af sind. Men det gør de to såkaldte frontlinjestater ikke.