Flygtningeløsning trues af store udfordringer før topmøde

»Virkelighedens verden vil lynhurtigt teste, om der også er reel vilje til at hjælpe hinanden - og ikke mindst Grækenland«, skriver EU-korrespondent Jakob Ussing.

En syrisk frisør barberer skægget af en kunde i en flygtningelejr nær den græsk-makedonske grænse. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIMITAR DILKOFF

EU-præsident Donald Tusk, der leder topmøderne, har slået den foreløbigt mest optimistiske tone an forud for mandagens topmøde, hvor Tyrkiet som EUs afgørende partner i håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen deltager.

For første gang under krisen kan Tusk nu se, at der er mulighed for enighed om løsninger. Et stop for at vinke flygtninge og migranter videre til næste land skal lukke Balkan-ruten, og samtidig skal tyrkisk velvilje til at tage illegale migranter retur sende et så effektivt signal til økonomiske migranter, at de holder sig væk.

Trods fremskridt i samarbejdet med Tyrkiet virker Tusk en anelse overoptimistisk udsigterne taget i betragtning. Samarbejdet med Tyrkiet kan hurtigt løbe ind i problemer, og samtidig er presset på Grækenland så voldsomt, at der skal helt andre mængder af hjælp til Grækenland fra de øvrige EU-lande, hvis ikke situationen skal udvikle sig til kaos og en regulær humanitær krise – inde i EU.

Donald Tusk var i Tyrkiet torsdag og fredag. Han har antydet et regulært gennem­brud, fordi Tyrkiet nu vil tage illegale migranter, som er rejst gennem landet på vej mod EU, retur. Tyrkiet har haft en sådan tilbagetagelsesaftale med Grækenland et godt stykke tid, men først nu har Tyrkiet accepteret de første returneret.

Samtidig har Tyrkiet signaleret, at landet vil tage alle illegale migranter retur, såfremt tyrkere til gengæld får visumfri adgang til EU, som landet er stillet i udsigt til oktober.

Såvel Tusk som Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, vil på et pressemøde mandag sandsynligvis fremhæve vigtigheden af samarbejdet og den gode vilje hos begge parter.

Tusk vil samtidig understrege, at Tyrkiet skal gøre endnu mere for at bekæmpe menneskesmuglere og dermed bremse strømmen af flygtninge og migranter, som stadig er alt for høj.

Davutoğlu vil påpege, at EU-landene på et tidspunkt bliver nødt til at give en del af de mange syriske flygtninge i Tyrkiet legalt ophold i EU. Der er flere end 2,5 millioner flygtninge i Tyrkiet, og flere kommer hele tiden til. Derfor skal Tyrkiet aflastes før eller siden.

Et andet emne vil dog også dukke op, nemlig den begrænsede pressefrihed i Tyrkiet, der senest er blevet tydeligt demonstreret med statens overtagelse af kontrollen med den store regeringskritiske avis, Zaman.

EU udtalte lørdag kritik og understregede, at ikke mindst lande, der som Tyrkiet gerne vil optages i EU, skal have en fri presse.

Netop de genoptagede optagelsesforhandlinger fremhæver Tyrkiet som en af de vigtigste grunde til at hjælpe EU med krisen, men timingen sætter Tusk i en vanskelig situation, når han på pressemødet vil blive spurgt, om EU vender det blinde øje til, fordi der er så hårdt brug for Tyrkiets hjælp i flygtninge- og migrantkrisen.

Den anden store udfordring bliver at skabe reel enighed blandt de 28 EU-lande om den interne vej frem i EU.

Alle er i princippet enige om, at det skal være slut med at vinke flygtninge og migranter videre til næste land, men hidtil har der ikke været enighed om, hvordan dette skal opnås, eller hvordan man håndterer konsekvenserne – ikke mindst i Grækenland, som allerede står over for en kæmpe opgave, der kun vokser for hver dag.

Landene vil sandsynligvis kunne blive enige om en fælles erklæring, hvor man enes om principperne og om at ville hjælpe Grækenland, men det bliver i praksis, at vanskelighederne vil vise sig.

Grækenland står over for en stor humanitær krise, der vokser i takt med, at flere og flere flygtninge og migranter strander i landet.

Samtidig vil Grækenland få den helt afgørende rolle med at screene og sortere illegale migranter fra dem, der har et reelt behov for international beskyttelse og dermed asyl. Til begge dele har Grækenland brug for humanitær og praktisk støtte i en helt anden liga, end landet får i dag.

Nogle lande mener, at alle andre end syriske flygtninge bør afvises som illegale migranter, men det vil være i strid med de konventioner, som er en del af EUs fundamentale værdier, påpeger ikke mindst Tyskland.

En stor andel af flygtningene fra Afghanistan og Irak ender i dag i de fleste EU-lande med at få asyl.

Der er altså nok at tale om, og selv hvis det på et tidspunkt skulle lykkes at lukke Balkan-ruten, så viser al erfaring, at der findes nye ruter – ruter, som kan være farligere, og medføre, at flere omkommer.

Så selv om topmødet vil sende signaler om skridt mod fælles løsninger, er der altså meget lang vej igen. Virkelighedens verden vil lynhurtigt teste, om der også er reel vilje til at hjælpe hinanden – og ikke mindst Grækenland.

Lyset for enden af tunnelen kan muligvis skimtes, men der skal en god portion vilje til at se det.