Flygtningekrisens frontlinje i alperne

Afrikanske flygtninge, italienske grænsesoldater og lokale erhvervsdrivende. Frustrationerne hænger tæt i luften i Brennerpasset, der er blevet frontlinje i Europas flygtningepolitiske slagsmål. Berlingske har besøgt passet på grænsen mellem Østrig og Italien.

Der har flere gange været sammenstød mellem politi og demonstranter i Brennerpasset på grænsen mellem Østrig og Italien. Fold sammen
Læs mere

BRENNER: Maskinpistolerne hænger løst over skuldrene på de italienske grænsesoldater på togstationen i landsbyen Brenner, der ligger i det snævre bjergpas på grænsen mellem Østrig og Italien. En lavstammet politibetjent iført en plastikvest med påskriften Polizia skridter målrettet frem og tilbage på perronen på den lokale togstation. Gruppen er på udkig efter illegale migranter med planer om at krydse grænsen til Østrig.

Egentlig har soldaterne ikke tilladelse til at tale med pressen, men frustrationen er næsten håndgribelig denne eftermiddag i Brennerpasset på grænsen mellem Østrig og Italien. »Østrigerne burde være fortørnede«, siger en ung grænsesoldat til Berlingske.

»Sydtyrol er en særlig region med en helt særlig fortid. Det kan godt være, at det er østrigernes egen beslutning, hvis de vil indføre grænsekontrol, men Østrig er et EU-land, og det burde altså ikke være deres egen beslutning. De burde være mere solidariske«, siger soldaten.

En helt særlig europæisk fortid spiller en fremtrædende rolle i Brenner. På hovedgaden i den lille bjerglandsby hænger en mindetavle for den tyske digter Johann Wolfgang Goethe. »Og nu forventer jeg, at morgenen kaster sit lys over denne klippekløft, hvor jeg er indeklemt på grænsen mellem syd og nord«, skrev digteren om sin rejse til Italien i september 1786, hvor han overnattede i Brenner.

I mellemkrigstiden skulle italienske fascister og Mussolini-tilhængere henvise til Goethes ord som en del af begrundelsen for at betragte Brennerpasset som den reelle grænse mellem Syd- og Nordeuropa. Brennerpasset er mere end bare en grænseovergang. Det snævre bjergpas i de østlige alper har i århundreder tjent som livsvigtig handels- og postrute mellem Nord- og Sydeuropa.

I dag er Brennerpasset blevet frontlinje i den stadig mere ophedede europæiske diskussion om Schengen-samarbejdets fremtid. I Wien frygter man nemlig, at EUs flygtningeaftale med Tyrkiet i løbet af sommeren vil forstærke flygtningepresset på Østrig, fordi flygtninge og migranter fremover vil krydse Middelhavet i forsøget på at nå til Lampedusa og Sicilien. Derfra vil de fleste flygtninge og migranter forsøge at nå til Tyskland via Brennerpasset. I Wien anslår man, at mellem 200.000 og en million flygtninge, der aktuelt befinder sig i Libyen, i løbet af sommeren vil forsøge at nå de italienske kyster.

En af de håbefulde migranter, der allerede er nået til Brennerpasset, er 26-årige Nuhu Abubakari fra Ghana. Sammen med tre nigerianske rejseledsagere venter han foran togstationen i Brenner, mens soldaterne tjekker togpassagerer på den nærliggende perron. De afrikanske mænd vil for alt i verden gerne til Tyskland, men de har ingen pas og kan ikke krydse grænsen til Østrig. De har ventet i flere uger i Brenner, og de er stærkt frustrerede.

»I Rom er situationen med flygtninge helt forfærdelig. Folk ligger og sover på gaden«, siger Nuhu Abubakari, der for flere år siden ankom til Lampedusa. »Vi sover på gaden. Vi har ingen penge.«

»Vores blod er lige så rødt som hvide menneskers. Hvorfor må vi ikke komme ind i Østrig? Hvorfor kan vi ikke få et sted at sove her i Italien«, indskyder en af de unge nigerianske mænd, der introducerer sig som Christian.

Det er blandt andet på grund af migranter som Nuhu Abubakari og Christian, at den østrigske indenrigsminister Wolfgang Sobotka i april truede med at lukke grænsen til Italien og opføre et 370 meter langt delvist permanent grænsehegn med fire kontrolpunkter i Brenner.

Planerne om skærpet grænsekontrol vækker imidlertid stærkt mishag i Rom, Berlin og Bruxelles, der bebrejder Wien for manglende solidaritet og for at underminere Schengen-samarbejdet. Forleden afviste EU-kommissionen derfor Østrigs ønsker om en forlængelse og en udvidelse af den midlertidige grænsekontrol langs den østrigsk-italienske grænse. EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker advarede i den forbindelse Østrig mod at indføre grænsekontrol ved Brenner-passet. En lukning vil være »en politisk katastrofe«, sagde Juncker med henblik på konsekvenserne for Schengen-samarbejdet.

»Alt, hvad der blokerer Brenner, vil derfor ikke bare have graverende økonomiske konsekvenser, men frem for alt svære politiske konsekvenser«, udtalte kommissionsformanden ifølge EU Observer. I Rom gik premierminister Matteo Renzi lige så hårdt i rette med de østrigske planer, som han betegnede som »(...) mod europæiske regler, såvel som mod historien, mod al logik og mod fremtiden.«

I mellemtiden har den østrigske indenrigsminister foreløbigt bremset planerne om en permanent grænsekontrol i Brenner med henvisning til, at de italienske myndigheders kontroltiltag har ført til en mærkbar reduktion i antallet af flygtninge, der søger mod Brenner. Ikke desto mindre udelukker Wien ikke, at grænsehegn atter kan komme på tale, hvis flygtningestrømmen som ventet tager til i løbet af sommeren.

I Brenner ryster Franca Antoniol på hovedet over skærmydslerne mellem Rom og Wien. I mere end 55 år har den trinde, hvidhårede kvinde i slutningen af halvfjerdserne sammen med sin ægtemand drevet familiehotellet og restauranten Hotel Olimpia, der ligger på hovedgaden i Brenner.

Til daglig ser hun ikke meget til flygtningene, der har været en fast bestanddel af livet i bjerglandsbyen i de seneste mange år. Snarere end flygtningene er det først og fremmest det storpolitiske spil mellem Italien og Østrig, der frustrerer hende.

»Det er et teater. Det er en dumhed. Det stopper jo aldrig. Det er meningsløst at forsøge at lukke grænsen. I stedet burde man lade dem rejse nordpå«, siger Franca Antoniol, hvis anbefalinger dog næppe bliver hørt i Wien, hvor den østrigske regering siden flygtningekrisens begyndelse i efteråret 2015 har foretaget en bemærkelsesværdig flygtningepolitisk kovending.

Til at begynde med optrådte den daværende forbundskansler Werner Faymann som Angela Merkels tætteste allierede og besvor det europæiske samarbejde som forudsætning for en holdbar løsning på flygtningekrisen. Han gik i rette med Ungarns Viktor Orbán og sammenlignede den ungarske regerings hårdhændede internering af syriske og irakiske flygtninge i lejre med de nazistiske jødedeportationer.

I 2015 tog Østrig imod 90.000 asylansøgere, hvilket på daværende tidspunkt endda oversteg antallet af asylansøgere pr. indbyggere i nabolandet Tyskland.

I januar i år vendte Faymann på en tallerken. Europæisk solidaritet blev afløst af national enegang. Med adresse til Berlin bedyrede Faymann, at Østrig ikke agtede at fungere som permanent »venteværelse« for asylansøgere med ønske om at nå til Tyskland eller Skandinavien. Regeringen i Wien indførte et loft på 37.500 asylansøgere årligt og samarbejdede med regeringerne på Balkan om en effektiv afspærring af balkanruten.

De udlændingepolitiske stramninger og den skærpede retorik har dog ikke været nok til at redde Werner Faymanns politiske liv.

Da han i begyndelsen af maj valgte at trække sig som forbundskansler og overlade pladsen til partifællen Christian Kern, skete det som resultatet af et mislykket forsøg på at udforme den østrigske udlændingepolitik i krydsfeltet mellem krav fra de europæiske institutioner, fra Angela Merkel og fra venstrefløjen i det østrigske socialdemokrati – og ikke mindst et tilsyneladende forgæves forsøg på at stække det fremstormende FPÖ.

Østrigs nye kansler, socialdemokraten Christian Kern, står over for en massiv opgave med at overbevise de østrigske vælgere om, at hans regeringskoalition med det konservative østrigske folkeparti står fast i flygtningepolitikken. Noget tyder dog på, at vælgerne foretrækker andre vogtere af de østrigske grænser.

Opbakningen til præsidentkandidaten Norbert Hofer fra det indvandringskritiske og islamfjendske højreparti FPÖ ved søndagens præsidentvalg udlægges af kendere af østrigsk politik som et forvarsel om, at FPÖ har gode chancer for at få del i regeringsmagten efter det østrigske parlamentsvalg.

Aktuelle meningsmålinger viser en opbakning på mellem 30 og 32 pct. til FPÖ. Hvis Norbert Hofer som ventet vinder søndagens valg, bliver Østrig det første EU-land, der vælger en kandidat fra det yderste højre som statsoverhoved.

Hvis Norbert Hofer som ventet vinder søndagens valg, bliver Østrig det første EU-land, der vælger en kandidat fra det yderste højre som statsoverhoved. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORG HOCHMUTH.

Under sin kampagne har Hofer flere gange antydet, at han som præsident vil overveje at opløse regeringen og udskrive nyvalg. En eventuel kommende FPÖ-ledet regering vil næppe have kvaler med at trodse EU og Berlin og indføre permanent grænsekontrol i Brennerpasset. Det er med andre ord højst sandsynligt, at lokale Brennerbeboere som Franca Antoniol og hendes ægtemand fortsat skal indstille sig på, at Brenner i de kommende år fortsat vil være en afgørende kampplads i det store europæiske flygtningeslagsmål.

»Det er et problem, fordi der er mange turister, der vælger at holde sig væk fra Brenner. Det kan blive nogle virkeligt dårlige sæsoner«, siger Franca Antoniol.