Flygtningekrisen spiller ingen rolle i den tyske valgkamp – og det er ifølge kritikere et stort problem

Strudsestrategi og mangel på politiske løsninger. Mens migranterne melder deres genkomst i andre EU-lande, har tyske politikere travlt med at dukke nakken i en sløv valgkamp

Mens migranter og flygtninge igen søger mod Europa, er spørgsmålet om EU’s ydre grænser fraværende i den tyske valgkamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLO HERMANN

Flygtningekrisen er langtfra forbi.

I de første seks måneder af 2017 er 85.000 migranter ankommet til de italienske kyster via Middelhavet – en stigning på 21 pct. i forhold til samme periode i 2016. Godt 200.000 flygtninge og migranter opholder sig allerede i Italien.

Forleden sendte Italien et nødråb til Bruxelles, da regeringen truede med at lukke italienske havne for hjælpeorganisationernes redningsbåde og i stedet sende dem videre til Frankrig og Portugal. Begge lande slog sig øjeblikkeligt i tøjret: nej tak.

Men det mærker man ikke noget til i Tyskland, hvor spørgsmålet om EUs hullede ydre grænser er påfaldende fraværende i debatten, og samtidig spiller den uholdbare situation i Italien så godt som ingen rolle i den tyske valgkamp, der mest af alt handler om Trump-bashing og indenrigspolitiske ligegyldigheder.

Det får kritikere som Spiegel-journalisten Severin Weiland og Cicero-chefredaktøren Christoph Schwennicke til at lange ud efter de tyske politikeres manglende mod. Flygtningekrisens »genkomst«, skriver de to journalister, er nemlig højst ubekvem i et tysk valgår, hvor Angela Merkel i øjeblikket ser ud til at være sikker på at blive genvalgt 24 september.

Det er naturligvis også nemmest for Berlin at rette vreden mod de vrangvillige hovedstæder i øst. I Tyskland har man tilsyneladende ingen anden idé end at straffe modvillige østlande med EU-bøder, hvis ikke de vil være med i EUs aftale om en kvotefordeling af de flygtninge, der allerede er kommet.

Men sandheden er, at hverken EU eller Tyskland kan forvente, at blokken af modvillige østlande går med til en kvotefordeling, når problemet med de ydre grænser ikke er løst. En frisk meningsmåling viser, at 57 pct. af de polske vælgere hellere vil meldes ud af EU end tage imod muslimske flygtninge og migranter.

Onsdag sendte Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet en klar besked i et fælles brev til Rom: Vi assisterer gerne med penge og oprettelsen af modtagelsescentre uden for EU. Men vi tager ikke imod flygtninge og migranter.

Dagen forinden havde Merkels udfordrer, den socialdemokratiske kanslerkandidat Martin Schulz, tordnet mod østlandenes manglende »solidaritet«. Schulz truede med at fratage østlandene EU-midler, hvis ikke de går med til at tage imod de allerede aftalte kvoter af migranter.

Hverken tyskerne, de øvrige EU-lande og slet ikke de migranter, der hver dag risikerer deres liv i gummibåd i Middelhavet, kan derfor være tjent med en valgkamp, hvor ledende tyske politikere dukker sig for den smertefulde, men absolut nødvendige diskussion om konkrete løsninger på Europas udfordringer med at beskytte sine ydre grænser.

Man kan ikke straffe sig til solidaritet, og man kan ikke dukke sig for lederskab i en krisesituation. Heller ikke selv om det ville være det mest behagelige.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland