Flygtningekrise giver Tyrkiet EU-kredit

Forud for søndagens topmøde, hvor EU vil forsøge at få Tyrkiets hjælp til at bremse flygtningestrømmen, er prisen, som EU er villig til at betale, allerede mere end fordoblet.

Syriske flygtninge mødes i bøn i Akcakale-flygtningelejren i det sydøstlige Tyrkiet, som ifølge kilder tæt på forhandlingerne mellem det store flygtningetransitland og EU har udsigt til yderligere EU-milliarder i kølvandet på det topmøde, som tyrkerne er inviteret til i Bruxelles på søndag. Arkivfoto: Cem Turkel/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først ville EU give Tyrkiet en milliard euro – knap 7,5 milliarder kroner. Det var i midten af oktober. Så blev beløbet hævet til tre milliarder euro, som tyrkerne skulle have over en toårig periode. Nu forlyder det fra kilder tæt på forhandlingerne, at regeringen i Ankara udbeder sig tre milliarder euro om året.De mange milliarder vil EU-landene og EU-Kommissionen give til tyrkerne i et forsøg på at få dæmmet op for strømmen af mellemøstlige flygninge og migranter, der bruger Tyrkiet som transitland på deres rejse mod Europa.

Men få dage før det topmøde, som Tyrkiet er inviteret til på søndag i Bruxelles for at få undertegnet en flygtningeaftale, er det fortsat uvist, om parterne kan enes om indholdet. Og det skyldes ikke kun en uenighed om milliarderne.

Som Berlingske har rapporteret i den forløbne uge efter et besøg i Tyrkiet, er den tyrkiske regering dybt skeptisk over for ideen om, at EU kan betale Tyrkiet for at opbevare de millioner af flygtninge, som landene i Europa ikke vil modtage.

På den anden side har tyrkerne i de seneste godt fire år brugt mellem syv og otte milliarder dollar af egne midler på at huse syriske flygtninge, der nu tæller over to millioner individer. Og derfor har regeringen i Ankara længe bedt EU om at være med til at dele regningen – på samme måde som EU støtter de andre såkaldte nærområdelande, Jordan og Libanon.

»En fair deling af den finansielle byrde fra EU og dets medlemsstater vil naturligvis være meget påskønnet,« som den tyrkiske ambassadør, Mehmet Dönmez, udtrykker det.

Betingelser fra EU

Men EU-landene vil ikke bare sende bunker af euro til Ankara uden modydelser: Tyrkerne skal give flygtningene bedre forhold, så de har mindre motivation til at vandre mod Europa. Eksempelvis skal flygtningene have bedre adgang til skoler og læger og også gerne have ret til at arbejde i Tyrkiet. Tyrkerne skal også skærpe kystbevogtningen og kampen mod menneskesmuglerne, der sender flygtninge til de græske øer i overfyldte gummibåde. Og så skal Tyrkiet være villig til at tage flygtninge og migranter, der er afvist i Europa, tilbage.

Til gengæld tilbyder EU ud over milliarderne, at puste nyt liv i de strandede forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab og at give tyrkerne en eller anden imødekommelse i forhold til deres årtier lange ønske om visumfrihed for tyrkiske statsborgere i EU.

Men indtil videre har regeringen i Ankara altså ikke slået til. Og det er der flere grunde til, påpeger flere tyrkiske diplomater. For det første afviser tyrkerne som udgangspunkt, at deres forhandlinger om EU-medlemskab og deres visumfrihed skal afhænge af Tyrkiets håndtering af en flygtningekrise, som de ikke har ansvaret for. For det andet er den tyrkiske regering, landets meningsdannere og store dele af befolkningen dybt skeptiske over for, om EU overhovedet vil kunne indfri løfterne.

Som Nilgün Arisan Eralp, der er direktør for EU-instituttet ved den tyrkiske tænketank TEPAV, understreger, så kan bare et af EUs medlemslande blokere for optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Og med hensyn til visum-lempelserne, så er der stor modstand i flere EU-lande og i Europa-Parlamentet skal der være absolut flertal.

Ifølge den tyrkiske avis Zaman har EU-landet Cypern allerede erklæret sin modstand mod at give Tyrkiet politiske indrømmelser, så længe tyrkerne opretholder deres besættelse af den nordlige del af middelhavsøen. Og som avisen også noterer, så er der »en stærk, udbredt kritik i mange europæiske kredse, der understreger, at EU nu lefler for en leder (Tyrkiets præsident Erdogan, red.), der er i færd med at smadre demokratiet i sit land.«

Berettigede euro

Endelig understreger EU-kilder over for Zaman, at EU ikke kan give grønt lys for visumfrihed for alle Tyrkiets knap 80 millioner indbyggere, men – som en start i hvert fald – kun til studerende og forretningsfolk. Den model har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, dog afvist, ligesom Tyrkiet også sætter hælene i over for det, der opfattes som EUs kreative bogføring.

Ifølge tyrkerne vil en tredjedel af de milliarder, som EU tilbyder, være penge, som Tyrkiet alligevel er berettiget til som EU-ansøgerland. Og den går ikke, understreger Erdogan, som overlader topmødet på søndag til landets premierminister, Ahmet Davutoglu.

Hvorfor står ikke helt klart, men måske har præsidenten rigeligt at se til i striden med Rusland efter tyrkernes nedskydning af et russisk kampfly på den tyrkisk-syriske grænse. En strid, der i øvrigt ikke just fremmer forholdet mellem Tyrkiet og EU og dermed chancerne for en flygtningeaftale, da Frankrig og andre EU-lande er i fuld gang med en charmeoffensiv over for russerne for at få støtte i kampen mod Islamisk Stat.