Pigtrådshegn, genindførelse af grænsekontrol i EU og skærpede opholdsvilkår for asylansøgere giver ikke færre flygtninge og migranter i overfyldte både på Middelhavet.
Det fastslår Italiens ambassadør, Stefano Queirolo Palmas, der repræsenterer det EU-land, der aktuelt er absolut mest presset af strømmen af flygtninge og migranter over Middelhavet.
»Mangel på solidaritet og en sammenhængende reaktion fra EUs side tiltrækker i sig selv flygtninge og migranter. Det manglende sammenhold over for udfordringen giver flygtningene og migranterne et håb om, at de nok skal finde et smuthul, når de først har sat deres ben på europæisk jord,« siger ambassadøren i et interview med Berlingske.
Ambassadørens advarsel bekræftes af opgørelserne over antallet af migranter og flygtninge, der går i land i Italien, som efter EUs flygtningeaftale med Tyrkiet har overtaget Grækenlands rolle som den vigtigste indfaldsport til EU.
Alene i år er tallet indtil videre knap 143.000, hvilket er en stigning i forhold til samme periode sidste år, selv om menneskesmuglernes fartøjer bliver mere og mere synkefærdige og fyldes og med flere og flere passagerer. Langt de fleste kommer fra Afrika med Nigeria på et absolut førsteplads, men der også et større antal fra Bangladesh og et stigende antal uledsagede børn..
Opgørelsen er fra 5. oktober, og da der næsten daglig ankommer nye overfyldte både fra Libyen og Egypten, er tallet allerede endnu højere. De mange flygtninge og migranter hober sig op i Italien, fordi de ikke kan komme videre op til Europa, efter at Italiens nabolande har skærpet grænsekontrollen.
Flere søger asyl
Manglen på byrdefordeling i EU betyder, at flere og flere nu søger om Italien, der før var et transitland. Langt de fleste migranter og flygtninge kommer jo ikke til Italien for at bliver dér, som ambassadøren understreger, men da de ikke kan komme videre op i Europa, søger de asyl i Italien.
Ifølge en opgørelse frem til slutningen af juli i år har de italienske myndigheder indtil videre i 2016 behandlet knap 53.000 asylansøgerne, og det er næsten dobbelt så mange som i 2015. Det giver italienerne, der i forvejen har økonomiske problemer og en af EUs højeste arbejdsløsheds-procenter, dybe panderynker.
»Vi mener, at vi er i vores fulde ret til at bede om solidaritet fra de andre medlemslande. Vi er jo en frontliniestat og handler på hele EUs vegne. Flygtninge-udfordringen er en integreret del af EU-samarbejdet, og det indre marked og Schengen fungerer jo heller ikke uden tillid og solidaritet, vel?« siger den italienske ambassadør.
Et regulært flop
Mangel på solidaritet i flygtninge- og migrantkrisen er ikke ny. Sidste år vedtog EU-landenes regeringer, at de skulle aflaste Italien og Grækenland ved at fordele 160.000 flygtninge imellem sig over en to-årig periode.
»Men genbosættelsen har været et regulært flop. Nu er der gået et år, og kun 4.500 er genbosat i andre EU-lande,« konstaterer Stefano Queirolo Palmas, der efterlyser en såkaldt Migration Compact mellem EU og Afrika – en slags Marshall-plan for EUs store nabo-kontinent mod syd.
»Udfordringen kræver en langt større EU-indsats og en ekstraordinær stor pose penge i Afrika, hvor migranterne kommer fra. Det skylder vi ikke bare vælgerne i EU, men også de fremtidige generationer. Vi må tackle det her rationelt – ikke styret af følelser - og vi håber, at de andre medlemslande er med på at finde de penge, det koster,« siger den italienske ambassadør, der oplyser, at Italien i samarbejde med Tyskland og Frankrig er i gang med et pilotprojekt i de to vestafrikanske lande Niger og Mali. Formålet er at indgå samlede aftaler med migranternes transit- og oprindelseslande, der tilbydes udviklingshjælp, hvis landene til gengæld øger migrationskontrollen og accepterer hjemsendelsen af migranter fra Europa.
Og ser Italien en sådan vilje blandt de andre EU-lande? Sammenlignet med de 22 milliarder kroner, som EU vil give Tyrkiet for at holde flygtningene og migranterne tilbage, er det beløb, som EU har lovet Afrika jo småpenge?
»I hvert fald er det klart for os, at det er det eneste redskab, og før eller siden må den erkendelse brede sig. Vi står over for en fænomen, der er så gigantisk, at det kun kan løses af det europæiske kontinent i fællesskab.«
Middelhavet kan ikke afspærres
I bedste fald vil en sådan indsats virke på længere sigt. Men nu og her lyder der fra forskellig side et krav om, at EU's ydre grænse skal lukkes for flygtninge og migranter?
»Ja, men hvordan? Det er det helt basale spørgsmål. Hvis nogen har et godt svar, er vi villige til at lytte med stor nysgerrighed,« siger den italienske ambassadør, der understreger, at man ikke bare kan afspærre Middelhavet ligesom en landegrænse.
Her i Danmark er der politikere, der mener, at Italien/EU bare kan kopiere den australske løsning og simpelthen tvinge flygtninge-.og migrantbådene til at vende om?
»Men det vil jo være en kollektiv tilbagesendelse - refoulement, som det kaldes – og det er forbudt ifølge FNs Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derudover er det svært at forestille sig hvilket sted, der kunne være "Middelhavets Nauru", da man jo ikke ønsker at bringe folks liv i fare,« siger den italienske ambassadør med henvisning til den lille, fattige østat Nauru,som får betaling af Australien for at huse afviste migranter og flygtninge.