Flygtende Kampusch måtte vente ved hækken

Natascha Kampusch missede to flugtforsøg, før det lykkedes hende at flygte fra sin kidnapper, afslører den nu 22-årige kvinde i en ny bog.

Foto: MARCUS BRANDT

Østrigske Natascha Kampusch undslap først sin kidnapper og plageånd Wolfgang Priklopil den tredje gang, hun fik chancen.

Den første gang sad hun ved siden af sin kidnapper, da bilen blev stoppet i en rutinemæssig politikontrol og blev vinket videre af betjenten, som ikke lagde mærke til hende. Den anden gang havde Priklopil været nødt til at lade hende gå alene ind på et dametoilet under en sjælden udflugt.

Læs også: Tæsket, kronraget og brugt som slave

Natascha Kampusch tog mod til sig og henvendte sig til en lyshåret kvinde på toilettet, som dog blot smilede tilbage og gik ud. Kvinden var hollandsk og havde simpelthen ikke forstået, hvad Natascha sagde, fandt politiet efterfølgende ud af.

Og det var også tæt på at gå galt tredje gang, hun fik chancen. Hun stak af, da hendes bortfører i et kort øjeblik var distraheret af en samtale på sin mobil, mens de arbejdede på en lejlighed, han havde købt.

De første gik blot videre

De første tre mennesker, hun mødte, mens hun løb væk fra lejligheden, beklagede, at de ikke havde en mobil på sig, da hun bad dem ringe til politiet og gik blot videre. Og da hun flygtede ind i en ældre kvindes have, fik hun besked på ikke at træde på græsplænen. ”Vent ovre ved hækken,” gav kvinden hende uvenligt besked på, og Natascha Kampusch adlød, som hun var vant til efter otte år i fangenskab.

Den dramatiske flugthistorie kan i dag læses i den britiske avis Daily Mail, som med eneret bringer anden del af Natascha Kampusch’ historie, som udkommer i bogform den 16. september.

Ti år gammel blev Natascha kidnappet, og først otte år senere – den 23. august 2006 - sluttede hendes mareridt efter 3.096 dage, hvoraf hun var låst inde i en kælder i de fleste.

Da den unge kvinde ved hækken ser to politibiler ankomme med blå blink, er hun ved at gå i opløsning af nervøsitet, for hun frygter hele tiden, at Wolfgang Priklopil finder hende, før hun når i sikkerhed. Og først da hun sidder i bilen på vej til politistationen, går det op for hende, at flugten er lykkedes.

Hun bliver modtaget som et savnet barn på politistationen, og de folk, der har arbejdet på hendes sag, flokkes om hende. De fleste, skriver Natascha Kampusch, var overbevist om, at det var hende, og kun en eller to ville vente på resultatet af en DNA-test.

Faderen var nødt til at tjekke ar

Nu kom forhørene og genforeningen med forældrene. Moderen var ikke i tvivl, mens faderen var nødt til at tjekke et ar fra et uheld, hun havde været ude for som lille, før han kunne omfavne hende og bryde sammen i gråd.

Natascha skriver, at hun selv følte det, som om der var en mur mellem hende og forældrene. Og det eneste hun havde i tankerne var, at hendes bortfører – og det eneste menneske hun havde haft kontakt med, fra hun var ti år til hun flygtede som 18-årig – var i færd med at begå selvmord.

Og ganske rigtigt. Den næste dag fortalte en politimand hende, at Wolfgang Priklopil aftenen før havde kastet sig ud foran et tog og var død.

Kompliceret forhold til kidnapper

Natascha Kampusch beskriver i Daily Mail det komplicerede forhold, hun havde til sin kidnapper. Han slog hende, låste hende inde, sultede hende og lod hende gå halvnøgen rundt, så hun ikke skulle stikke af. Da hun blev 15 år, begyndte han at tage hende med ud, men truede med at slå hende ihjel, hvis hun skreg. Han ville også dræbe de mennesker, hun forsøgte at kontakte.

Alligevel er hun taknemlig for de mindste tegn på menneskelighed, han viser hende. F.eks. ved at lade hende bade i naboerne svømmebassin, da de er på ferie.