Fly tæt på kollision i Denver

Passagerer i et lille charterfly var kun 20 meter fra at blive ramt af en Airbus i Denvers internationale lufthavn.

En Airbus A319 havde nær mejet et lille fly ned i Denvers internationale lufthavn i Colorado. Ulykken skete fredag morgen, da en Frontier Airlines Airbus skulle til at lande. Til alt held opdagede besætningen på Airbus'en, at et lille Swearingen Metroliner fra Key Lime Air allerede holdt på landingsbanen.

Piloten nåede at dreje uden om, og ifølge en pressemeddelelse fra USA's nationale transport-sikkerhedsstyrelse (NTSB) var der kun omkring 20 meter mellem de to fly.

En Airbus har plads til omkring 120 passagerer, mens en Metroliner kun har 19 sæder.

I november bad NTSB lufthavnsmyndighederne om hurtigst muligt at kræve nye anti-nær-kollisions systemer i alle lufthavne.

/ritzau/AFP