Flugten fra Amerika - og fra Trump

Mødet med John, canadieren der har lovet sin kone ikke at se TV og læse aviser, fordi han bliver så ophidset, hver gang han oplever Donald Trump for fuld udblæsning.

TEGNING: CLAUS BIGUM Fold sammen
Læs mere

To ugers ferie i Canada. De fleste af dem uden TV, uden aviser, uden internetadgang. Bare med uanede mængder af natur, søer fyldt med aborrer og en hytte midt i naturen. Og så en udendørs grill, hvor man kan stege dagens fangst af fisk eller på en dårlig dag en indkøbt en af slagsen. Er det svært for en nyhedsjunkie at holde den slags ferie?

Jeg må skuffe og sige, at det var ualmindeligt skønt at være fri fra Trump, Clinton og alle de andre og være omgivet af glade canadier, der ligesom skandinaverne er »lykkelige« mennesker befriet for den angst, som amerikanerne engang imellem gribes af.

Canadierne har lidt det med amerikanerne, som vi har haft det med tyskerne: De er ikke helt sikre på naboskabet. Ikke fordi de går rundt og minder hinanden om krigen med amerikanerne i 1812, som var en afledt kamp af Napoleons-krigene i Europa og »amerikanernes« kamp mod briterne i det, vi i dag kalder for USA. Men 1812 fylder meget i canadiernes hoveder. Amerikanerne invaderede trods alt det, der senere skulle blive til Canada, indtil flere gange.

Nu ånder alt fred og idyl på grænsen mellem de to stater. Sådan da.

John er den canadier, man elsker at møde i vildmarken. Selvsikker, god til at fiske, har respekt for dyrelivet og for de vilde bjørne og har altid sin peberspray inden for rækkevidde, hvis en bjørn skulle komme for tæt på. Og så er han en glad mand. Canadier til fingerspidserne med en baggrund i USA, som mange canadiere har. Man skal jo forsøge at bo i det store land mod syd, om ikke for andet så for at blive bekræftet i, at Canada alligevel er det bedste af alt.

John var for 12 år siden en glad gymnasie­lærer med naturvidenskab og fysik som linjefag fra universitetet. Han underviste i gymnasiet i Ottawa, brændte for sit fag, for videnskaben, for de svimlende dybder i naturvidenskaben og for universets uendelighed. Og så ville han prøve kræfter med USA.

Han blev ansat i en sydstat på et gymnasium midt i bibelbæltet. Den fornøjelse varede i to år. Så vendte John hjem dybt frustreret over, at han den ene gang efter den anden blev kritiseret af børnenes forældre, fordi det, han sagde, var i modstrid med Bibelens lære, forJorden er som bekendt ifølge nogle kun 6.000 år gammel. John havde med andre ord ramte den religiøse mur, der betyder, at alt hvad der ikke nøjagtigt er, som Biblen skriver, er falsk lære. Der skal lægges vægt på en bogstavelig udlægning af skabelsesberetningen.

Frustrationerne blev så dybe, at han vendte tilbage til Canada med sin hustru og børn, opgav jobbet som lærer, købte en række hytter på kanten af en af Canadas største naturparker og helligede sig ødemarken. Uden TV og internet. Det vil sige: Det gælder kun for hytterne. For selv har han en hule i kælderen i sit hus, hvor han nøje holder øje med naboen i syd gennem TV og internet. »Hvad er det dog, der foregår i USA. Det er jo helt vildt«, sagde John et par dage efter min ankomst.

Han havde fundet ud af, at jeg er journalist og bor i USA. Spørgsmålet rykkede mig ud af mit feriehumør, og jeg kunne mærke, at det nok ikke var en samtale, jeg burde tage i ferien, hvor det drejede sig om at fange fisk. Men John blev selvfølgelig ved – med hviskende stemme. For han havde lovet konen ikke at se TV og læse aviser i denne tid, fordi han blev så ophidset hver eneste gang, at han oplevede Trump for fuld udblæsning til et valgmøde.

Rent ud sagt rippe den republikanske præsidentkandidat op i en masse, som John havde forsøgt at fortrænge fra sin tid som fysiklærer i de amerikanske sydstater. Han så forældrene levende for sig, fuldstændig fornægtende enhver videnskabelig diskussion om fakta. Og Trump hang som en tung sky over det hele, for i Johns opfattelse appellerede han til den laveste fællesnævner.

Han ved selvfølgelig godt, at amerikanerne er meget andet end de mere landlige tosser, man kan finde overalt i verden. USA er et gigantisk land med geniale og dumme mennesker. Og Trumps vælgere er ikke alle dumme. Men i Johns øjne er Trumps eneste mission at tiltrække det segment, som han for godt 12 år siden flygtede fra.

»Tror du, at han vinder?« John er ikke er den eneste canadier, der har stillet mig det spørgsmål. »Nej, det tror jeg ikke, men jeg har før taget fejl,« sagde jeg. Det trøstede ikke John.

Men som alt andet i ødemarken, så opløses den slags tanker hurtigt. For fiskene i søen kaldte, og de var de eneste, der var ligeglade med det amerikanske valg.