Flere vil forbyde burka, niqab og dommere med tørklæde i Tyskland

Burkaer og muslimske dommere med tørklæde udfordrer grænserne for det tyske samfunds tolerance. Efter sommerens terror er den tyske regering delt i holdningen om forbud mod både burkaer og tørklædebærende dommere i tyske retssale.

Der findes anslået 200-300 kvinder i Tyskland, der bærer burka. I øjeblikket raser debatten langt ind i regeringen om, hvorvidt det skal forbydes. ?Foto: Adek Berry Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter sommerens blodige terror­anslag har Tyskland nu taget hul på en ømtålelig og højspændt politisk debat om at forbyde burkaer.

Flere konservative politikere og en lang række tyske medier lægger nemlig pres på den tyske regering, der indtil videre afviser at forbyde burkaer og niqab. For nylig udløste den højtstående CDU-politiker Jens Spahn en omfattende national debat om grænserne for tysk tolerance, da han i et interview med avisen Die Welt erklærede sig som tilhænger af et burkaforbud.

»Et forbud mod total tilsløring, altså niqab og burka, er på høje tid – også som et signal til verden,« sagde CDU-politikeren, der hører til i inderkredsen omkring Angela Merkel. »I dette land vil jeg ikke møde burkaer på gaden. I den forstand er jeg burkafob,« sagde Spahn, der får opbakning fra flere forskellige kanter.

»Det klassiske tørklæde står muligvis centralt i den muslimske tro. Men fuld tilsløring er et politisk statement. Det er både en negation af en tidssvarende islam og af den tyske samfundsmodel med det samme stykke stof,« skrev centrum-venstreavisen Süddeutsche Zeitung i en kommentar og opfordrede ved samme lejlighed regeringen i Berlin til at skride til handling med et forbud. »Altså et »nej« til burka og niqab. De passer i bedste fald til Taleban-Afghanistan.«

Samme budskab lyder i avisen Neue Osnabrücker Zeitung, der i en leder fordrer en ende på tolerancen, »når intolerancen bliver synlig, eksempelvis i form af en burka«.

»Man kan ikke forbyde alt«

I den tyske regering er der imidlertid ikke i øjeblikket stemning for et burkaforbud. Indenrigsminister Thomas de Maizière afviser forslaget om at forbyde burkaer som både konfliktskabende og ikke-liberalt.

»Man kan ikke forbyde alt, man ikke bryder sig om,« sagde indenrigsministeren med adresse til sine partifæller i de tyske delstater.

Hos de tyske socialdemokrater affejer integrationsordfører Aydan Özoğuz også kravet om et burkaforbud som »ren symbolpolitik«.

Ikke desto mindre betragter flere tyske medier netop burkaen som et symbol på manglende integrationsvilje.

»Indenrigsministeren tager fejl: Det er ikke et burkaforbud, der »sår splid i vores land«. Det er burkaen selv, der får mennesker til at drive fra hinanden,« lød en bidsk kommentar i avisen Münchner Merkur.

Der findes ingen nøjagtige tal for antallet af burkabærende kvinder i Tyskland, men i et interview med avisen BILD anslår tysk-egyptiske Hamed Abdel-Samad, at omtrent 200-300 kvinder i Tyskland bærer den omstridte beklædningsgenstand.

Tørklæder til dommere

Det er dog ikke kun burkaer i det tyske gadebillede, der i øjeblikket vækker bekymring i Tyskland. Spørgsmålet om tørklædebærende dommere i de tyske retssale er ligeledes blevet brandvarmt efter en omdiskuteret sag i delstaten Bayern, hvor en kvindelig muslimsk jurastuderende i første omgang fik forbud mod at bære tørklæde under henvisning til tyske domstoles neutralitetsprincip.

Efter en klage fra den 24-årige jurastuderende, der er ansat som retsnotar ved Bayerns højesteret i München, blev sagen imidlertid taget op af den øverste forvaltningsdomstol i Augsburg, der i juni gav klageren medhold i, at et tørklædeforbud udgør en indskrænkning af hendes religionsfrihed.

Domstolen i Augsburg henviste ved den lejlighed til en dom fra den tyske forfatningsdomstol, der i 2015 stadfæstede muslimske lærerinders ret til at bære tørklæde i skolerne. Kun hvis der i konkrete tilfælde er tale om beklædning, der påvirker skolens ro og orden, kan der nedlægges forbud mod eksempelvis det muslimske tørklæde, fastslog forfatningsdomstolen.

Ikke desto mindre er debatten om tørklædebærende dommere langtfra slut i Tyskland, for det komplicerede sagsforløb og ikke mindst fraværet af formel lovgivning på området vækker bekymring hos juridiske eksperter, der nu ønsker at skabe klarhed på området.

Dommere med tørklæde sår tvivl om domstolenes uafhængighed, vurderer den tyske sammenslutning af forvaltningsdommere, der anbefaler en mulig ændring af grundloven.

»For så vidt den slags regler er forbundet med en indskrænkning af dommernes religions­frihed, bør de reguleres med lovgivning; muligvis er det endda nødvendigt med en ændring af grundloven,« sagde Robert Seegmüller, som er chef for forbundet af tyske forvaltningsdommere, til nyheds­bureauet dpa.

Tilsvarende signaler kommer fra det tyske dommerforbund.

»For borgerne er det vigtigt, at domstolene med tydelig upartiskhed afgør deres sag,« sagde Jens Gnisa, der er formand for det tyske dommerforbund.

I Danmark mundede en ophedet samfundsdebat om dommeres ret til at bære tørklæde i 2009 ud i et forbud mod at bære religiøse symboler i danske retssale, herunder altså også det islamiske tørklæde. Dengang lød begrundelsen fra den danske dommerforening, at et tørklædeforbud til danske dommere skal »understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt«.