Flere libyske afhoppere?

Rygter om flere toppolitiske flugtforsøg i Libyen.

Tidligere generalsekretær for den libyske folkekomite Mohamed Abdul Qasim al-Zwai (TV) og formand for libyens statsejende olieselskab Shokri Ghanem (TH) er blandt de politikere, som efter sigende har forladt oberst Gaddafi. Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis rygterne taler sandt, sidder Gaddafi snart i teltet i Tripoli på en ikke ubetydelig bunke opsigelser fra sine toppolitikere.

Ifølge ubekræftede meldinger forlader flere højtstående personer i det libyske styre nu obersten og står ned fra deres politiske topposter. Flere er efter sigende rejst til Tunesien og har ingen planer om en returbillet. Igen af rygterne er bekræftet af kilderne selv.

En talsmand fra Gaddafi-styret siger i dag, at han ikke er bekendt med de foreløbigt tre nye afhopperes rejseplaner.

Nyhederne stammer fra flere arabiske aviser og den panarabiske nyhedskanal al Jazeera og kommer efter den højt profilerede udenrigsminister Moussa Koussas bekræftede afgang i går.

Den nye personkreds består af en bred vifte af højtstående politikere og diplomater. 

Forhenværende premierministre og oliemand

Mohammed Abu Al Qasim Al Zawi er tidligere generalsekretær for landets pendant til et parlament, den libyske folkekomite, og er angiveligt blandt afhopperne. Rygterne drejer sig også om formanden for det statsejende olieselskab, Shokri Ghanem. Han var også landets premierminister fra 2003 til 2006 og har i sit nuværende embede stor kontrol over de mange oliemilliarder, styret investerer.

Shokri har i en udtalelse benægtet, at han skulle være på vej ud af Libyen. I et interview med Reuters sagde han, at han stadig befandt sig på sit kontor i landet.

Abu Zayed Dordah, Libyens premierminister fra 1990 til 1994, er også nævnt som en højtstående libysk politiker, som har smidt håndklædet i ringen.

Udenrigsminister stukket af

Forlydenderne om den politiske masseflugt sker efter det i går blev bekræftet, at udenrigsminister Moussa Koussa stak af til London. Han har flere gange været en fremtrædende forhandler i internationale sammenhænge. Eksempelvis var han med i forhandlingerne, da betingelserne for den 2.7 milliarder dollar store kompensation til ofrene for Lockerbie skulle forhandles på plads. Han var også med i kulissen, da Libyen i 2003 afstod sit atomprogram.

Moussa Koussa betegnes som en "Dygtig forhandler og central skikkelse i Gaddafis tætteste magtkreds" af Fawaz Greges på London School of Diplomatics. Han rejste tidligere på ugen til Tunesien for at få medicinsk behandling men valgte her ikke vende tilbage til Tripoli

En libysk talsmand sagde på en pressekonference i dag, at Moussa Koussas ikke er uerstattelig som minister, og at mange ville kunne udfylde hans plads.

Moussa Koussa ved en pressekonference i Tripoli den 7. marts. Foto: CHRIS HELGREN