Flere FN-ansatte døde ved bombeangrebet i Algier

FN siger, at flere FN-ansatte end tidligere troet døde, da bilbombe tidligere på ugen eksploderede i Algier.

FN oplyste fredag, at 17 FN-ansatte mistede livet, da en bilbombe tidligere på ugen eksploderede foran verdensorganisationens kontor tidligere på ugen.

En talsmand for FN siger, at de 11 FN-ansatte, som tidligere er rapporteret døde, i virkeligheden viser sig at være 17, de fleste af dem lokalt ansatte algeriske borgere.

Det meste af forsiden af FN-bygningen i Algier styrtede sammen ved bombeeksplosionen.

Bombeattentatet i Algier er det værste rettet mod FN, siden en bombe i Bagdad den 19. august 2003 kostede 22 FN-ansatte livet. Heriblandt FN's særlige udsending Sergio Vieira de Melllo. Også en dansk FN-embedsmand blev ved den lejlighed hårdt såret.

/ritzau/AFP