Flere end 5.000 er nu døde af ebola

Antallet af døde ved Ebola-udbruddet i Vestafrikas tre hårdest ramte lande; Guinea, Liberia og Sierra Leone, er steget til 5.147 ud af 14.068 smittede.

Det oplyser verdenssundhedsorganisationen WHO onsdag ifølge Reuters.

Yderligere 13 dødsfald og 30 smittetilfælde er blevet registreret i fem andre lande - Nigeria, Senegal, Mali, Spanien og USA, oplyser WHO.

I november er det Sierra Leone, der er hårdest ramt af nye tilfælde af den smitsomme virus. Her er der registreret 421 ebola-smittede frem til 9. november, mens der i Mali, der hidtil har været fri for virussen, er registreret fire dødsfald.

BNB