Flere dræbt ved eksplosion i Ingusjetien

Flere dræbt og såret ved eksplosion i Ingusjetien i det sydlige Rusland.

Adskillige mennesker blev fredag dræbt ved en kraftig eksplosion i byen Nasran, der er hovedstad i regionen Ingusjetien i det sydlige Rusland - på grænsen til Tjetjenien, skriver russiske nyhedsbureauer.

Ifølge nyhedsbureauet Interfax citerede de lokale myndigheder for, at eksplosionen skete nær byens kulturelle centrum, da en jeep fra militæret kørte forbi.

- Der er dræbte og sårede, sagde kilderne til Interfax.

/ritzau/