Flammerne fra krigen i Syrien antænder regionen

USA forventes at intensivere sin militære indsats mod Islamisk Stat. Årsagen er, at kalifatet stadig spreder sig i regionen, og at Iran og Rusland er godt i gang med at smadre den syriske oprørsbevægelse.

Siden syrienkrigens start i marts 2011 er næsten alle regionale lande blevet involveret i krigen på den ene eller anden måde. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: En af profetierne fra Det Arabiske Forårs »Sæson 1« i 2011 er godt på vej til at gå i opfyldelse i dette års »Sæson 6«.

Sagt på en anden måde: Den syriske præsident Bashar al-Assads udtalelse fra oktober 2011 om, at fremmede magters indblanding i Syrien-krigen vil »få hele regionen til at brænde« og igangsætte et »jordskælv«, er ved at ske i øjeblikket.

Fire måneder efter at Rusland officielt er gået ind i krigen på det syriske regimes side, melder Saudi-Arabien sig klar til at sende landtropper til Syrien for at kæmpe på oprørernes side. Tyrkiet, der også føler sig presset af aksen Rusland, Iran og det syriske regime, er ifølge kilder ved at gøre grænseområdet til Syrien klar til militære manøvrer.

Og samtidig bevæger USA sig væk fra sin oprindelige »Irak først«-plan, der overordnet handlede om at udrydde Islamisk Stat i Irak først og herefter i Syrien. I stedet tager USA hastige og langt mere aggressive skridt mod en intensivering af krigen mod Islamisk Stat. Ikke kun i Irak og Syrien, men også i Yemen og Libyen, fordi man ser Syrien-krigens ringe sprede sig til andre områder i regionen.

Amerikanerne frygter ikke kun, at Islamisk Stat slår rødder i Libyen og skaffer sig adgang til landets oliefelter, men også, at konfliktpunkter som Yemen og Libyen vil gennemgå en proces, der minder om den syriske. Altså hvor regionale og internationale parter trækkes ind i konflikten og dermed gør den endnu sværere at løse.

Mulig offensiv mod Islamisk Stat

Yemen og Libyen har ikke opnået syrienstatus endnu, men konflikterne i begge lande skaber voldsom bekymring. I denne uge dræbte USA seks højtstående al-Qaeda- medlemmer i Yemen. En handling, der mest af alt skal tolkes som amerikansk bekymring for, at den overordnede krig mellem Saudi-Arabien og den iranskstøttede Houthi-bevægelse også skaber mere plads for organisationer som al-Qaeda og Islamisk Stat.

I øjeblikket menes Islamisk Stat at have omkring 5.000 krigere i Libyen. Et tal, der hurtigt kan stige, da sympatien fra stammer og andre dele af lokalbefolkningen vokser i takt med, at IS vinder flere landområder. På den måde er situationen allerede ude af kontrol, og den libyske ustabilitet truer nabolandenes sikkerhed og risikerer at sætte nye og større immigrantbølger i gang.

Derfor fører USA i øjeblikket samtaler med en række europæiske lande om en mulig offensiv mod Islamisk Stat i Libyen.

Argumenterne for offensiven er næsten identiske med de argumenter, der førte til etableringen af den internationale koalition mod Islamisk Stat i sensommeren 2014. Forskellen er, at de nationer, der forventes at føre krig i Libyen, allerede i forvejen, lige som amerikanerne selv, er i krig andre steder i regionen. I Irak og Syrien. I Afghanistan. Og i enkelte tilfælde også i Yemen.

Det er her, Assads kommentar fra 2011 bliver relevant. For 2016 risikerer at blive året, hvor krigen i Syrien måske stadig er den blodigste, men ikke den eneste internationaliserede krig i regionen.

Assad vidste åbenbart, hvad han talte om

En tid, hvor Tyrkiet, Saudi Arabien, USA, Rusland, Iran, en række europæiske lande, forskellige terrororganisationer og regimer, der kæmper for overlevelse, alle tager del i flere konflikter samtidig. Alt dette i en region, der kun kender diktaturets stabilitet, og som Assad, og før ham Muammar Ghaddafi, og før hám Saddam Hussein, vidste ville ende i kaos.

Siden Syrien-krigens start i marts 2011 er næsten alle regionale lande blevet involveret i krigen på den ene eller anden måde. Tyrkiet står på tærsklen til borgerkrig mellem militæret og den kurdiske befolkning. Iran og Saudi Arabien kæmper i Yemen og risikerer at møde hinanden ansigt til ansigt i Syrien inden længe. Egypten har fået sin økonomi smadret af Islamisk Stats afdeling i Sinai, og landet er fanget i en voldsom krig mellem hær og islamister. I Libyen har Ghaddafis fald og det efterfølgende kaos gjort landet til Islamisk Stats nye tilholdssted.

Den eneste person, der står bedre i dag end for et år siden, er den syriske præsident, der åbenbart mente og vidste, hvad han sagde tilbage i oktober 2011.