Flagermus bærer dødelig virus

Forskere fra USA og Gabon har fundet den dødelige virus Marburg i en almindelig art af flagermus. Arten kan være kilden, der for nylig smittede to minearbejdere i Uganda. Virusset kan tage livet af mennesker på ti dage og anses for at være et muligt våben i biologisk krigsførelse.

Forskere fra USA og Gabon er kommet på sporet af en vigtig kilde til smitte med den dødelige virus Marburg, der er i familie med det ligeså dødbringende Ebola virus. Forskerne har fundet frem til, at en bestemt art af flagermus kan bære på smitten. De har fundet virusset i én ud af ti arter i en undersøgelse, der omfattede godt 1.000 flagermus.

Dermed er videnskaben kommet et vigtigt skridt videre i kampen mod det farlige virus, der har spredt død i flere afrikanske lande og samtidig anses for at være et muligt biologisk våben i hænderne på terrorister. Forskerne fandt Marburg virus i den ret almindeligt udbredte flagermuseart, Rousettus ægyptikus. Fire flagermus blev testet positive for virusset mens 21 bar på antistoffer mod det.

Jonathan Towner fra det amerikanske center for sygdomskontrol og forebyggelse siger ifølge AP, at undersøgelsen er et stor skridt i den rigtige retning.

Forskernes fund kan måske forklare, hvorfor så mange minearbejdere er blevet ramt af viruset. Flagermussen opholder sig nemlig typisk i miner og andre former for huler. Mellem 1998 og 2000 tog virusset livet af 128 guldminearbejdere i DR Congo. Og for nylig blev to minearbejdere smittet i Uganda.

De lavloftede minegange betyder, at arbejderne nemt kommer i kontakt med flagermus-gødning. Og i den pågældende mine er der fundet to arter af flagermus herunder den, forskerne i deres undersøgelse fandt Marburg virus i. Nu skal det undersøges om flagermussene i minen i Uganda også bærer på virusset. Det ventes at tage et par måneder.

Marburg virusset blev kendt i 1967 og er næsten ligeså sjælden, som det er dræbende. Historien om virusset byder på to større rapporterede udbrud. Det største kom i 2004-05 i Angola, hvor 300 mennesker mistede livet, mens 128 døde i DR Congo mellem 1998 og 2000.

Hidtil har lægerne ikke haft en kur mod Marburg sygdommen. Men sidste år rapporterede amerikanske forskere, at de havde fundet et middel med god effekt på aber. Spørgsmålet er dog, om en vaccine kommer på markedet. På grund af de relativt få udbrud, vurderes markedet for sygdomsbekæmpelsen nemlig isoleret set at være kommercielt uinteressant,

Redningen for afrikanerne kan i stedet blive kampen mod terror og de enorme summer, der investeres i forsvaret mod biologisk krigsførelse. Alene fordi Marburg virusset er et muligt våben i den form for krig, investeres så store beløb i arbejdet med at kontrollere virusset, at det i sidste ende også kan gavne den rene sygdomsbekæmpelse.