Fire syriske soldater dræbt og base udslettet i angreb

Amerikansk missilangreb i Syrien har kostet fire soldater livet, mens basen næsten er komplet udslettet.

Foto: HO. Et tomahawk-missil, som USA angiveligt brugte i angrebet på den syriske base.
Læs mere
Fold sammen

Det amerikanske angreb mod en base i Syrien natten til fredag har kostet fire syriske soldater livet, mens basen næsten er udslettet.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet blev udført i de tidlige morgentimer fra to flådefartøjer i Middelhavet.

Det var rettet mod en luftbase i al-Shayrat og var et gengældelsesangreb, efter at det syriske regime angiveligt stod bag et giftgasangreb i det nordvestlige Syrien tirsdag.