Fire omkommet under vulkanudbrud i Rødehavet

Den danske korvet Olfert Fischer indsat sammen med andre NATO-skibe til at bistå eftersøgning af overlevede på yemenitisk vulkanø.

Mindst otte soldater fra Yemen brændte ihjel, da en vulkan gik i udbrud på en ø i Rødehavet.

- Mindst otte anses nu for døde, sagde en yemenitisk regeringstalsmand.

Soldater, der tidligere mandag blev evakueret fra øen, fortalte, at deres kammerater døde, da de blev ramt af den glødende lava søndag.

Den arabiske tv-station al-Arabiya citerede øjenvidner for at sige, at hele øen var omspændt af flammer, inden den helt forsvandt.

- Mindst 49 soldater blev reddet fra øen, sagde tv-stationen.

I første omgang blev otte soldater søndag meldt savnet, og et canadisk flådefartøj, HMCS Toronto, den danske korvet Olfert Fischer og flere andre NATO-skibe, som befandt sig i farvandet, blev indsat i eftersøgningen af de savnede.

/ritzau/