Fire musketerer i terrorcelle sendes i fængsel på livstid

Britisk anklager havde fremført, at fire mænd planlagde angreb i stil med drabet på soldaten Lee Rigby i 2013.

Fire mænd, navngivet »musketeerne« af den britiske presse, er blevet idømt livstidsfængsel for at planlægge terror. Fold sammen
Læs mere

London. Fire medlemmer af en terrorcelle i Storbritannien er dømt til fængsel på livstid. Det skriver Sky og andre britiske medier.

De har døbt gruppen "musketerer".

Mændene blev anholdt i august sidste år, da den nationale sikkerhedstjeneste MI5 fandt en rørbombe i en bil tilhørende et af medlemmerne.

Ifølge anklagemyndigheden var de dømte ved at planlægge et terrorangreb i stil med det, som den britiske soldat Lee Rigby blev offer for i juni 2013.

To af cellens medlemmer havde opsøgt en Islamisk Stat-støtte, før de besluttede at angribe politi og militær på britisk grund, har anklageren ifølge avisen The Telegraph sagt.

De dømte har nægtet anklagerne. De har hævdet, at beviser var plantet af en agent.

/ritzau/